Studiestart - angstprovokerende?

Skrevet d. 14-8-2019 09:10:59 af Benjamin Kobborg - Psykoterapeut, Supervisor, Coach, Stressterapeut

For nogen er studiestart lig med nye venner og ny spændende læring - men ikke for alle.

Jeg talte engang med en studerende ung kvinde - Lise (obs. navn og case er anonymiseret), som allerede da et nyt studie-semester skulle til og i gang begyndte at få ubehagelige symptomer. Svedeture, hjertebanken m.m.

Gennem blot nogle få samtaler fandt vi frem til et mønster - det var noget hun også tidligere i livet havde oplevet, bare ikke så voldsomt. Lise var plaget af en angst for at fejle, fx når hun skulle til eksamen. Det fyldte så meget for hende, at det ikke bare var op til eksamen med allerede ved semesterstart hun fik angstsymptomer. Disse symptomer blev stærkere og stærkere og ca. midt i semestret sygemeldte hun sig og begyndte i terapi.

Det viste sig, at den tid og opmærksomhed, som Lise gav angsten i sig selv forstærkede den - nu i en grad, så hun følte sig helt lammet. Derfor brugte vi allerede fra første session tid og kræfter på at træne Lises fokus og opmærksomhed, så hun stille og roligt blev i stand til at gøre noget andet.

Den metakognitive terapi, som det hedder, er en korttids terapi, som er meget effektiv, når man oplever stærke og ubehagelige symptomer, som fx angst eller depression. Faktisk var 5-6 samtaler nok i Lises tilfælde, så var hun tilbage og i gang.

Ikke uden nervøsitet og angst ind i mellem, men med redskaber og viden, som gjorde det muligt at fokusere på studierne.

Oplever du, at det er angstprovokerende at starte studie?

Du er velkommen til at kontakte mig eller booke en gratis forsamtale, så tager vi en snak om, hvordan du kan få hjælp.

/Benjamin Kobborg, Metahus 

Læs mere om: Angstlidelser

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.