Du kender måske godt fornemmelsen - der er noget, du gerne vil sige til din chef, din kæreste, din mand, din mor, måske har vedkommende såret dig eller overskredet din grænse - men du kan bare ikke få det sagt.
Inden i dig er der en lille stemme, der måske siger at "det er noget pjat at blive ked af det" eller "nej det er også lige meget, lad os bare komme videre".
På trods af at du forsøger at overbevise dig selv om, at du er videre, så hænger der alligevel en fornemmelse tilbage. Du har måske svært ved at finde roen, du mærker spændinger i maven og dine tanker bliver ved med at vende tilbage til situationen - og det du ikke fik sagt.
Når vi er i kontakt med os selv, dvs. i balance, så kan vi give udtryk for vores ønsker og behov i en given situation på en ægte måde, der er i overensstemmelse med det, vi mærker indeni. Når vi ryger "ved siden af os selv", så kan vi blive hæmmede i vores udtryk, hvor vi ingenting får sagt eller vi kan overreagere, hvor vi måske får sagt lidt for meget.
Hos Psykologhuset Specular i Århus, hvor jeg er uddannet, har de et rigtig godt billede på, hvad der sker, når vi ikke får det sagt, vi har på hjertet: "Det er ligesom, når der er ild i en pejs og skorstenen er stoppet. Røgen slår ud i stuen. Til sidst er det umuligt at se klart. Nøjagtig det samme sker inden i os, når vi laver en lukning i halsen. Emotionerne (forvrængede følelser) slår ud indeni. Energien forsvinder jo ikke, men den breder sig inde i kroppen, hvor den føles som spændinger og den breder sig til tankerne, som til sidst mister klarheden. Det kan føles kaotisk. Varer det ved længe nok - begynder røgen at trænge ud gennem sprækkerne - emotionerne siver ud mellem sidebenene. Det kan også ske som en vældig eksplosiv udladning - som en dør, der pludselig bliver presset op af den megen røg".
Da jeg blev forelsket i den dejlig mand igen, efter en træls skilsmisse, oplevede jeg mig selv som hæmmet i mange situationer. På grund af en skilsmisse, hvor jeg havde påtaget mig en stor del af skylden - jeg havde forlangt for meget, skældt for meget ud osv. osv. - havde jeg rigtig svært ved bede at sige fra og bede om hjælp. Men jeg kunne også mærke uroen i kroppen. Jeg kunne mærke, at hver gang jeg ikke sagde fra eller til, så kom der spændinger i kroppen og jeg trak mig væk fra min kæreste, selv om jeg egentlig ikke havde lyst til det
Med hjælp fra min terapeut fandt jeg frem til mine behov og fik øvet mig i at sige til og fra på en respektfuld måde både overfor mig selv og min kæreste. Det var virkelig svært de første gange, hvor jeg skulle give udtryk for, hvad jeg egentlig havde brug for - men jeg fandt også ud af at det faktisk var det en kæmpe hjælp for min kæreste, da det gav ham mulighed for at lære mig bedre at kende. I dag bruger jeg ofte forskellige mindfulness øvelser eller meditationer til at "mærke mig selv" og holde kontakten til min kerne.
Vil du gerne blive bedre til at sige til og fra med respekt for dig selv og andre - så kontakt mig for en uforpligtende samtale og få redskaber til at holde fast i din kerne og få sagt tingene fra dit balancested.
