Hvad kan vi gøre ved had kulturen?

Alle siger, at jeg er så flink, så venlig, så omgængelig...

Men er jeg i virkeligheden det?

Det jeg husker ikke husker fra 2 klasse, er mine fag, hvad lærerne hed, og alt det andet; jeg husker fra 2 klasse, var da jeg spurgte Viki, hvilket noget shampoo, hun bruger; som var jeg med i en eller anden undersøgelse -- research. Da hun havde fortalt mig det, løb jeg over hele skolen og sagde: "brug ikke headandshoulders" det bruger Viki. Så lad være med at bruge det, hvis du ikke vil lugte som hende. 

Da jeg var 8 år behandlende jeg en klassekammerat som hun var en taber og jeg selv var bedre. Da det gik op for mig, forsøgte jeg at få fat i Viki på de sociale medier mm, for at høre om hun var/er ok. Dog kom det pludselig til mig, at den jeg ville se om havde det godt, var i virkeligheden mig- det var mit behov!! Men hvilket venligt menneske gør det? Behandler andre som er de ikke andet end værd at træde på end som en dørmåtte. Hvad giver mig lov til at behandle et andet menneske sådan? Ja, jeg ved godt at jeg kun var et barn. Men hvad gør, at jeg behandlede et andet barn sådan. 

For i bund og grund er vi mennesker ligeværdige. 

Men jeg begyndte at observere mine egne tanker, jeg blev irriteret på langsomme bilister mm. Pludselig begyndte jeg at opdage, at det ikke kun er mig som er hadefuld- de fleste omkring mig er sådan. Mobning er ikke had. Det var vist ikke en tilfældighed, at jeg som rig mobbede en fattig. Fakta er, at de folk vi hævder os på er typisk også dem, som vi hævder os på/mobber i skolen- klassisk sociale lavere rang, homoseksuelle eller en anden farve. (Hvorfor har vi behov for at agere så meget i dramatrekanten...?)

Hvad hvis vi mærker negative tanker om fx en udlænding og undlader at sige det, er det så had?

Etc.

Hvordan kan vi sammen vende had? Kan man sammen med holocaust og tilgivelse komme ud af dette? 

Kan en teorist tilgive og indse, at mønstrene er en arv af hadefuld miljø- vi har lært det i vores opvækst. (Jf. Desmond Tutu er det muligt..)

Vi har det ikke i blodet, når vi bliver født! 

Det er ikke i vores DNA! Det er tillært! 

Så det sker ikke natten over, det er en livs lang læring og ændring -- og der skal arbejds med den indstilling, der er -- hvor vi hævder os på andre.

Jeg skrev til Viki og bad om tilgivelse. Viki sagde, det er ikke mig, der skal tilgive dig. Det er bedre at gå ud i verdenen og forebygge at sådan modbydelig adfærd fortsætter.

❣️Tak til skolen, hvor jeg har læst mest; og aldrig fået et stykke papir eller bevis på det - Livets skole