Gider I ikke kysse mere......

Skrevet d. 2-1-2019 11:46:29 af Kirsten Øvlisen - Psykoterapeut, Parterapeut

Det afgørende er ikke, at I er endt der - men derimod hvad I vil gøre ved det?

Der er alt for mange, der lever i livløse eller meget konfliktfyldte parforhold og det er livet for kort og for skønt til efter min mening.

Så uanset hvad der er bøvlet for jer - så tag hul på det.

Hvis I ikke kan få gnisten og kærligheden tilbage, så gå fra hinanden på en måde, hvor sorg, vrede og bitterhed ikke bliver jeres kompas fremover. Det kan lade sig gøre, at passe på jer begge to - og få forståelse og respekt ind i forløbet. 

Vi går på kursus i alt muligt, vi gerne vil blive bedre til. Vi udvikler os på vores job livet igennem, men i parforholdet har vi tendens til at afvikle mere end at udvikle os. Derfor har vi svært ved at se andet end skilsmisse, hvis vi har kæmpet i rigtig lang tid. Fordi vi har mistet troen på, at ting og mennesker kan forandre sig. Parterapi kan give håbet tilbage, fordi vi dér får flere nuancer ind i det fastlåste. Vi skruer op for trygheden og ned for kritikken og først der bliver udviklingen mulig.

Prøv først at skifte det ud, der ikke virker - istedet for at skifte hinanden ud.

Hvis kærligheden er helt ophørt - så tag ikke hinanden som gidsler, men gå gennem et forløb sammen og vid efter en respektfuld lukket dør åbnes nye døre bedre - uden gammel "gæld" og frygt. Tag hinanden og kærligheden alvorligt uanset hvilken vej I skal.

;

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere