Men hvordan ved du det?

Skrevet d. 10-8-2018 20:58:35 af Malene Louise Aagaard - Metakognitiv terapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Supervisor

Der er et hav af kure, detoxes, ‘cleanses’ mv. Som bliver slået op på nettet og anvist som ‘den nye banebrydende vej til sundhed, vægttab og/eller udrensning.’ Der er bare lige et men, i den sammenhæng; der er sjældent flere store forskningsundersøgelser bag, mange referere derfor i stedet til såkaldt egen erfaring eller til forskningsundersøgelser som udelukkende viser indicier eller tegn på en mulig sammenhæng.

Og det er netop lige her, at man skal være kritisk, og personligt vil jeg mene at dette især gælder, når dem som anbefaler noget gerne vil sælge dig deres produkt eller modtager penge for at reklamere for produktet.

For hvordan virker det? Og hvordan ved personen, at det virker? 

Hvis der er belæg bag påstanden, kan afsenderen henvise til forskningsresultater og undersøgelser. Men en del af disse opslag på diverse sundhedskure og udrensninger er der ingen forskningsundersøgelser bag, men er derimod baseret på personlige oplevelser eller fejlslutninger, med hvilket jeg mener, at den måde der argumenteres på ikke holder stik. Der er mange måder at argumentere på i en debat, men det bedste argument (mener jeg) må være at kunne bevise det gennem forskningsforsøg og ikke gennem subjektive oplevelser. Og det er ofte, ud fra mine erfaringer, dem som tager afsæt i personlige erfaringer, som angriber videnskaben ved at sige, at de får penge af større firmaer for at påvise et bestemt resultat. Eksempelvis med hensyn til diskussionen omkring mælk, HPV-vaccinen og sukker. Og selvfølgelig har de interesseorganisationer ikke et ønske om, at deres produkter tilsværtes (må vi antage), men hvis der argumenteres på denne måde, må vi vende den om, og udføre samme argument på den, som plædere dette, og være lige så kritisk overfor deres argumenter.

Jeg synes personligt at vi skal være kritiske og undersøgende overfor de kost -og sundhedsråd der gives, især dem, som ikke kan henvise til en faglig kilde. For hvis der nu er et belæg bag, kan personen jo ‘bare’ referere til det.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.