Hver for sig eller samhørighed?

Skrevet d. 31-5-2018 12:03:04 af Vibeke Colstrup - Psykoterapeut, Sexolog, Parterapeut, Gestaltterapeut

I min klinikken står der en sofa med to puder. Puderne kan være i hver sit hjørne eller tæt sammen på midten.
Ofte oplever jeg at par i parterapi sætter sig i hver deres hjørne og efterfølgende bibeholder den samme side i sofaen.
Det bliver tydeligt fra min plads hvordan de har det sammen.

Og virkeligheden er de ikke sammen.
De kommer sammen ind ad døren for at finde sammen. Men de starter med at være hver for sig.
Målet er at finde samhørigheden, fordi de har forelsket sig i hinanden. Ind imellem er de sammen i følelserne, men grunden til de er blevet tiltrukket af hinanden er at de også højst sandsynlig bliver hinandens udfordring.

Når vi forelsker os søger vi ofte at få forløst et svigt, et traume, en dårlig relation. Det er en kraft der er i os alle, at få forløsning for en smerte eller en sorg, måske en vrede. Det bliver allermest smertefuldt, når det så er den som vi elsker, som kommer til at være udløseren af smerten.

Gennem terapien kan parret finde ind til hvad er det for en trigger der udløser min smerte og hvordan reagerer jeg på det med mit selvforsvar for at det ikke skal såre mig. Ofte vil det selvforsvar virke forstærkende hos ens elskede og så er balladen der. Det ender i et virvar af selvforsvar og uhensigtsmæssige reaktioner som kun har den effekt at parret bliver bekræftet i hver for sig, at have oplevelsen af svigt, retraumatisering og forladthed.
Effekten er lige nul. I værste fald stopper forholdet og kærligheden dør fordi det bliver for slidsomt når det holder på gang på gang.

F.eks som hos et par som kommer hos mig, Jeg kalder dem Sussi og Leo.
Leo hader konflikter og har det svært med at indrømme fejl. Det er skamfuldt for ham. Hans reaktion er at "ligge dø", og nærmest falde i søvn, lukke helt ned. Det er en reaktion som hvis nu jeg ligger død, så går du nok videre og glemmer det og så slipper jeg for at skulle rumme konflikten og indrømme jeg tog fejl.
Men hans kone Sussi har brug for at blive hørt og set fordi hun har oplevet massivt svigt af sin far meget tideligt i sit liv.
Så hvad tror du at hun reagerer med?? Hun bliver løven for at få opmærksomhed. Hun råber og bliver vred og kræver at blive set. Jo mere hun gør det jo mere død prøver Leo at være.
Det eskalerer i at de bliver bragende uvenner. Hun føler sig forladt, og han forlader hende jo også ved at ligge død. I sidste ende kan han ende med at blive forladt når hun ikke længere orker at kæmpe for opmærksomheden for hendes erfaring er at hendes far aldrig gav hende den alligevel.
Forholdet vil ende. Deres værste frygt og smerte vil blive bekræftet; at blive forladt.

Terapien kan give indsigt i hvad er det for nogle mekanismer som går i gang i deres indbyrdes relation mand/ kvinde imellem, således at de kan få indsigt og lave en ny fortælling om hvordan de kan være i en relation.

Derfor vær nysgerrig på hvordan det kan være du reagerer overfor din partner som du gør?
Se ind ad? Hvad handler det om som trigges hos dig?
Hvad er din smerte i en kærlighedsrelation?

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.