Så er det rigtig jul

Skrevet d. 14-12-2017 10:33:07 af Jeanette Søm Munk - Psykoterapeut, Gestaltterapeut



I morges, da jeg fulgte min datter over til børnehaven, var hun henrykt over den sne, der var kommet og den sne, der stadig faldt ned over os. Hun legede med sneen og sagde så: ”Nu er det rigtig jul”.


Jeg er helt enig med min nu snart 4-årige datter. Det bliver ikke meget mere jul, end når det sner i december :)


Jeg husker selv som barn hvor glad, jeg blev, når det sneede. Og de år, hvor der kom så meget sne, at vi ikke kunne cykle i skole, men i stedet puttede skoletasken i bobslæden og gik i skole. Samt hvordan vi skyndte os ned på kælkebakken, når vi havde fri fra skole.


Hvad er en rigtig jul for dig?


For nogle er traditioner vigtige.


Vi har alle sammen en ”version 1” af julen, nemlig den jul, vi fejerede sammen med vores forældre og andre familiemedlemmer, da vi var børn og teenagere.


Måske satte du allerede dengang spørgsmålstegn ved nogle af julens aktiviteter.


Måske har du bragt nogle af aktiviteterne videre til din partner og børn.


Hvad sker der, når to mennesker fra to forskellige familier med hver deres værdier omkring jul skal fejre jul sammen?


Måske holder du inde med det, du egentligt ønsker, for at bevare freden?


Når man får sin egen familie, får man også mulighed for selv at tage ansvar for sin jul - selvfølgelig i samarbejde med sin partner.


Samtidigt kan nogle føle, at det er lige lovlig meget, de skal stå inde for, i forhold til hvordan de andre i familien så opfatter tingene.


Det kan være udfordrende at gøre alle i familien tilfredse.


Det kan være udfordrende at være tro mod sine værdier.


Har du brug for en snak om, hvad der fylder for dig lige nu, julen eller noget helt andet, så er du meget velkommen til at kontakte mig.





Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.