Hjem til arbejdet efter ferien ... uha

Skrevet d. 8-9-2017 09:06:12 af Jørn Hulgard - Coach, Mentaltræner, Mentor, Stressterapeut

Bare tanken om at komme tilbage på arbejdet kan være fuldstændig uoverkommeligt. I mit arbejde som coach er jeg desværre ofte vidne til, at folk i forbindelse med deres ferie rammes af symptomer til stress. En af grundene er bl.a., at de tænker på al det arbejde, som ligger og venter på dem, når de kommer tilbage fra sommerferien.

For når de er tilbage, stilles der igen krav om effektivitet og om at levere varen. Og det er ikke nemt når man lige er kommet tilbage og som man ved ikke ikke kan indfries her og nu. Det kan let blive til tanker, der ender i en negativ spiral og manglende nærvær. MEN sådan behøver det altså ikke at være.

Lad os derfor se nærmere på, hvordan du kommer bedst muligt i gang på jobbet efter endt ferie:

Din første arbejdsdag skal du booke til dig selv. Undgå derfor at sige ja til møder, og hav i stedet fokus på at få dig et overblik over og planlægge dine arbejdsopgaver. Tjek dine e-mails, evt. anden post og dine telefonbeskeder.

Derefter prioritér du så vidt muligt arbejdsopgaverne efter hvad der giver dig energi, er sjovest og nemmest at komme i gang med, dvs. ikke hvad der nødvendigvis er vigtigst. Hvis du har nogle lidt svære og komplekse opgaver, så lad dem ligge til senere. Prioritér også dagen på at få talt med dine kolleger, så du er opdateret på, hvad der er sket, mens du var på ferie.

Om muligt så begynd din arbejdsuge på en onsdag
Du giver dig selv en rolig og blid start samt en kort arbejdsuge, når du begynder dit arbejde på en onsdag.

Kommer du  bagud så acceptér det. Ligger der ulæste mails i dine indbakke, og måske også uåbnet post på dit skrivebord. Desuden skal du opdateres på en del, når du er tilbage på jobbet. Acceptér, at du er bagud, sådan er det for alle, der møder efter en god, lang sommerferie. - Det kan simpelthen ikke være anderledes - med mindre altså du har arbejdet i din ferie...og det er jo ikke meningen..vel?

Du kan også vælge at fortsætte med din autoreply, men ændre teksten i autosvaret, så du får tid til at samle op på tingene. Ordlyden kunne f.eks. være:

Tak for din e-mail:
Jeg er lige vendt tilbage fra ferie, og er nu i fuld gang med at gennemgå mine mange e-mails.                                                    
Såfremt du har noget, der haster er du velkommen til at ringe på min mobil XXXXXX.  
Tak for din tålmodighed

Ingen overarbejde. Du kunne være fristet til at bruge et par ekstra timer eller mere på dine første dage lige efter ferie, så du på denne måde kommer til bunds i dine arbejdsopgaver.  Lad vær. Det er en dårlig idé, hold dig i stedet til en almindelig arbejdsdag, for på den måde får du en langt roligere og blødere overgang fra ferie til arbejde. Du vil ikke opleve det så voldsomt, krævende eller tungt at komme i gang igen, som på den lange bane vil aflastet dig, og give dig mere energi og overskud til at igen at være tilbage på jobbet.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.