Dorte Odde ph.d - Psykoterapeut, Psykoanalytiker, Coach

Drømmematrix - Social dreaming: Europa i forandring

Dorte Odde ph.d


Information om eventet

16-8-2017 19:00
4-9-2017 19:00
11-10-2017 19:00
8-11-2017 19:00
5-12-2017 19:00
1 time og 30 minutter – 50 kr.
DOKK1 - mødelokale 1, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C, 8000

Tilmeld og betal
Se profil

Drømmematrix - Social dreaming: Europa i forandring

Jung Foreningen inviterer til en drømmematrix om Europa i forandring
Non-profit arrangement - pris kun 50 kroner pr. gang
Facilitator: Dorte Odde


For Jung repræsenterer drømme og symbolisering en særlig mulighed for at skabe viden om delvist ukendte fænomener og sammenhænge. Han så drømme som et korrektiv til bevidsthedens ensidighed.


Hvor drømme i den jungianske psykoanalyse har til formål at kaste lys over drømmerens individuelle, personlige forhold, så har drømmematrixen et socioanalytisk formål og retter sig derfor mod at forstå drømmens kollektive, sociale og kontekstuelle indhold.

Drømmematrix kendes også under betegnelsen Social Dreaming (Matrix) og metoden blev opdaget af Gordon Lawrence fra Tavistock i starten af 1980'erne.


Drømmematrixen giver os således en mulighed for at undersøge og skabe ny viden om de forandringsprocesser, vi ser i Europa i disse år.

Det siges, at den gamle ligevægt ikke længere findes, og en ny er endnu ikke dukket op. Et nyt Europa emergerer, er under tilblivelse, og er derfor i sagens natur endnu i høj grad ukendt. Vi ved endnu ikke, hvad det nye vil blive og hvordan det viser sig. Men noget ved vi, og måske ved vi mere end vi tænker over - det den britiske psykoanalytiker Christopher Bollas kalder the unthought known.


Med denne drømmematrix forsøger vi at få kendskab til de ubevidste, kollektive og kulturelle strømninger, der bliver konstelleret af de opbrud, vi ser i Europa i øjeblikket med usikkerhed og konflikt mellem det kendte, gamle og det nye, ukendte - både for at forstå hvordan udviklingen påvirker os, og for at finde måder at udtrykke og påvirke den på. Vi håber, at drømmene vil tydeliggøre centrale problemstillinger og vise udviklingsmuligheder for Europa og en befolkninger; og for hver af os som deltager.


Kom og hver med - del dine drømme med andre; alle drømme er relevante, korte som lange og ikke kun drømme, der handler om Europa.


Social dreaming giver en særlig erfaring af at deltage i et fællesskab og sammen både forstå og skabe nye betydninger og meninger. Ofte vil man bagefter føle sig både mentalt og følelsesmæssigt fornyet.
Vi håber, at det vi sammen finder i denne drømmematrix kan præsenteres på en workshop på en jungiansk kongres i Avignon i september 2018 - og efterfølgende i et nyhedsbrev fra Jung Foreningen.


Jeg håber vi ses,

Dorte

Tilmeld og betal

Del dette oplæg med dine venner og netværk

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.