Trikotillomani

af GoMentor

Sidst opdateret 23-9-2020

Reviewer GoMentor

Kvinde med trikotillomani, river sig selv i håret og rykker håret, for at yde skade på sig selv for senere at spise det

Hvad er trikotillomani?

De fleste rykker til tider i sit hår, og nogle putter det endda i munden. Og så er der dem, som får en trang til at rykke og hive så meget i sit hår, at det ryger af. For at skjule dette, er der nogle, som spiser håret, hvilket kan føre til alvorlige maveproblemer. Trikotillomani er altså en lidelse, der medfører en ustyrlig trang til at hive sig selv i håret og - i nogle tilfælde - spise det. Ujævnt hår eller en overdreven brug af hatte kan indikere, at der foreligger et problem - især hvis denne adfærd tager til over tid.

Årsager til trikotillomani

Man ved ikke meget om årsagerne til trikotillomani, men man mener, at de ligner årsagerne til andre kompulsive forstyrrelser. Denne type af mani berører oftest børn og unge. Nogle af de fysiske årsager menes at være arvelige og knytter sig til serotonin- og dopaminniveauet i hjernen. Det er med andre ord en form for neurologisk lidelse, der forårsager den impulsive adfærd, der fører til trikotillomani. Selvom årsagerne er biologiske, er der dog en række mentale symptomer, der kan opstå som følge af denne lidelse.

 

 

Symptomer på trikotillomani

De mest åbenlyse symptomer på trikotillomani er hårtab eller et forsøg på at skjule ens hår. Børn eller unge, der lyver om, at de hiver sig i håret, vil også kunne stå over for en diagnose lydende på denne patalogisk vane- og impulshandling. På det mentale plan er symptomerne ikke ulig symptomerne på lignende forstyrrelser. Med andre ord relaterer de sig til den enorme ængstelse, der leder op til, at man hiver sit hår af, efterfulgt af en tilfredsstillelse. Hvis denne cyklus gentages igen og igen, kan det føre til hårtab og andre alvorlige problemer, særligt hvis man spiser håret for at "gemme" det væk, så det ikke bliver opdaget.

Typiske tegn på en trikotilloman:

  • Ujævnt hår
  • River konstant i sit hår
  • Andre typer for selvskade
  • Forstoppelse - hvis håret er spist
  • Lyver om at hive sit hår
  • En følelse af glæde og tilfredsstillelse, efter håret er blevet revet i
  • En følelse af spænding, adrenalin eller sorg, inden håret er blevet revet

Er du pårørende til et barn, en ung pige eller dreng, som muligvis kæmper med trikotillomani, bør du tage kontakt til den udsatte forsigtigt og hensigtsmæssigt. Derudover bør du søge professionel hjælp og præsentere denne mulighed for det barn eller unge person, der hiver sig i håret.

Behandling af trikotillomani

Adfærdsterapi, med fokus på omvendelse af vaner, er en af de anbefalede metoder til behandling af trikotillomani. Dette tilbydes via GoMentor, ligesom gruppeterapi også kan hjælpe med de emotionelle aspekter af denne impulshandling. Online terapi for trikotillomani er en effektiv måde at få den støtte og vejledning, der er nødvendig for, at man kan få bearbejdet det, før det fører til alvorlig fysisk eller psykisk skade. Psykoterapi kan være enormt gavnligt i forhold til at klargøre de negative adfærdsmønstre, der er forbundet med lidelsen. Uanset om man ønsker en psykolog eller en psykoterapeut, er det både muligt at få online terapi eller mødes personligt, afhængigt af den pårørendes eller trikotillomanens ønsker og behov.

Få hjælp til trikotillomani

Bettina Østrand Den Ambulante Misbrugsbehandling Pernille Louise Salling Finn Toftlund
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Få hjælp til trikotillomani

Bettina Østrand Den Ambulante Misbrugsbehandling Pernille Louise Salling Finn Toftlund
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Trikotillomani

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.