Tilknytningsproblemer

af GoMentor

Sidst opdateret 28-9-2020

Reviewer GoMentor

Kvinde med tilknytningsproblemer står alene med lukkede øjne mellem parHvad er tilknytningsproblemer?

Har du svært ved at knytte dig til et andet menneske? Tilknytning er det bånd, som skabes mellem en person og dens vigtigste omsorgsgivere. For personer, der har tilknytningsproblemer, kan det være uoverskueligt, ubehageligt og endda skræmmende at skulle komme helt tæt på andre mennesker - både følelsesmæssigt og fysisk. Det viser sig ofte, ved at man har udfordringer med at skabe og fastholde relationer, herunder både venskaber, arbejdsmæssigt, samlivs- og familierelationer. Her er de mest tydelige tegn bl.a. svag eller manglende intimitet, indre ubehag og uro, når man omgås andre mennesker. Det kan have konsekvenser for ens livskvalitet og trivsel, da nære og gode relationer er væsentlige for ens tilværelse.

Hvorfor har man tilknytningsproblemer?

Der er ikke altid en konkret årsag til, hvorfor man har svært ved at knytte sig nært til et andet menneske. Det kan skyldes mange bagvedliggende grunde, at man har udfordringer med tilknytning, som ofte findes i barndommen og opvæksten.

 

De typiske årsager til tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse er:

  • Svigt og overgreb - Når man oplever omsorgssvigt, manglende kærlighed og endda fysiske overgreb - vold eller seksuelle - i barndommen, kan det have alvorlige konsekvenser for ens opvækst. Børn og unge med tilknytningsproblemer skyldes derfor ofte disse former for svigt og mangel på omsorg fra dem, de svigtes af. Det viser sig især hos dem, der ikke får talt med nogen om det. Disse børn vil i højere grad udvikle en tilknytningsforstyrrelse, som giver sociale problemer med interaktion gennem livet, idet man optager en lyst til at være alene, besvær med at føle sig tryg, undvigelse af en omsorgsperson samt undvigelse af fysisk kontakt. Svigt og overgreb er også til stede hos voksne, som f.eks. kan have oplevet det i forbindelse med en tidligere partner, der efterfølgende kan have gjort personen angst for at knytte sig nært til at partner igen.
  • Forældre med misbrug - Når man vokser op med forældre, der har en afhængighed eller et misbrug, vil det også føles som svigt for et barn, da det ikke får tilstrækkelig opmærksomhed og omsorg fra de eller den, der ellers burde være rollemodel for barnet. Denne form for omsorgssvigt kan også gøre, at barnet udvikler en decideret tilknytningsforstyrrelse, som svækker dets evne til social interaktion.
  • Adoption - Når et barn er adopteret, vil det ofte befinde sig i et paradoks, hvor det opfatter de nye voksne som en kilde til tryghed, men samtidig ser dem som en ukendt trussel. Denne indre konflikt kan få barnet til at svinge mellem tiltrækning og frastødning, hvilket medfører, at det kan have en tendens til at ignorere de nye forældres forsøg på at være omsorgsfuld og knytte sig, hvilket kan give en ny følelse af adskillelse og tab. Det er her, mange vil opleve tilknytningsforstyrrelser, da de - trods kærlighed, omsorg og nærhed fra adoptivforældrene - kan føle en spittelse mellem at ville have nære relationer og samtidig frygte dem. Dette gælder også for børn med plejeforældre.
  • Psykiske lidelser - Når man kæmper med psykiske udfordringer, såsom angst, social fobi, depression eller autisme, kan det ofte være svært at knytte sig til et andet menneske. Det skyldes typisk, at man har udfordringer med at acceptere sig selv, som man er, har så svært ved at omgås andre mennesker, at man undgår at komme dem nært, eller at andre har svært ved at forstå ens situation og derfor holder sig på afstand.

Få hjælp til tilknytningsproblemer med samtaleterapi

Hos GoMentor har vi en række tilknyttede psykologer, psykoterapeuter og terapeuter, som kan hjælpe dig med at blive bedre til at knytte dig til andre mennesker. På den måde kan du blive bedre til at skabe nære relationer - og føle dig trygge ved dem. Samvær og relationer er livsvigtige for din trivsel og glæde i hverdagen, hvilket netop gør det til et vigtigt område at arbejde med i dit liv. Du har både mulighed for at få individuel terapi med en psykolog, terapeut eller psykoterapeut, hvor det for nogle kan være nemmere at åbne sig op, når man sidder alene med terapeuten. Derudover kan du få gruppeterapi, hvor det er muligt at dele sine erfaringer, tanker og følelser med andre i lignende situationer, hvilket kan gøre situationen lettere at erkende og acceptere. Med GoMentor som platform, er det desuden muligt at få online terapi, så du kan få hjælp til dine tilknytningsproblemer, uanset tid og sted. På den måde sikrer GoMentor dig fleksibilitet, så du kan få terapi, afhængigt af dine ønsker og behov.

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.