Om vrede og aggression

At opleve vrede og aggression inde i sig er der ikke noget galt med.

Verena Kast skriver i sin bog ”Vredens kraft”: ”Den som tillader vrede hos sig selv og hos andre viser, at livet endnu kan forandres.”

Desværre har mange ikke kontakt med deres aggression og vrede. Den lever sit eget liv og det er et problem.

Den vrede og aggression der vil blive skrevet om i denne artikel, kan vise sig på to måder: indestængt eller som udadreagerende. Begge vredestyper er problematiske. Den udadreagerende rammer dem vi ønsker at have et forhold til. Den uforløste, indestængte vrede, rammer mest personen selv. Her i artiklen vil der mest blive talt om den udadreagerende. De fleste klienter som søger vredesbehandling, oplever skyld og skam omkring deres vrede. At det forholder sig sådan, kan være positivt for behandlingsresultatet. Vrede og aggression er at give sig selv ret til at sætte en grænse i forhold til sig selv og i forhold til andre. Vreden vil forandre en fastlåst situation. Mange som vælger at starte et terapeutisk forløb oplever, de ikke har denne evne til grænsesætning.

 

Men hvad er vrede?

Ukontrollerbar vrede er skræmmende for den som bliver udsat for den. Men denne tekst vil vise, at det også kan være skræmmende, for den som befinder sig i den voldsomme vredesfølelse. Vreden søger opmærksomhed og bekræftelse. Den forsøger at opnå berettigelse og definere egne grænser. Vrede består af en modstridende kombination af afvisning af den anden, men også en stor længsel efter at blive set af den anden, som den man virkelig er.

Vredens skjold og sårbarhed

Et vredt menneske, er dette ikke også et sårbart menneske? Et aggressivt og udadreagerende menneske forsøger at beskytte sig mod at møde sårbarhed inde i sig selv. Vreden fungerer her som et skjold mellem to mennesker. Den står i vejen for at møde den anden, den, som du egentlig gerne vil komme tæt på (elske). Dette skjold som vreden er, forhindrer dig dog også i at møde dig selv. Forhindrer dig i at møde din sårbarhed af rædsel for, denne sårbarhed er en svaghed inde i dig. Denne svaghed, den kan du ikke være i, så vil du hellere fyldes af den forløsende energi som vreden kan give dig. Vreden kan give et øjebliks lettelse, men den forhindrer dig i at skabe varige forhold, den støder mennesker bort.  

Vreden som positivt energikick

Når jeg i terapien får klienter til at beskrive de situationer, hvor de bliver vrede, viser det sig ofte at vreden er en reaktion på andre følelser. Disse følelser synes at være så ubehagelige for personen at møde, at de i stedet vælger at reagere med vrede og aggression. Den giver et positivt energikick, den styrker selvfølelsen og holder utilstrækkeligheden inde i dig nede.

Udadreagerende vrede er upraktisk!

Men vrede er også ”upraktisk”. Når vi bliver vrede og udadreagerende, vil alt fokus være på vreden og ikke på det, der har skabt vreden. Måske er vreden rimelig, dog kan den voldsomme måde vreden udtrykkes på, være urimelig. Den kan skabe angst og forhindre en åben og konstruktiv samtale. Al fokus bliver på vredesreaktionen og ikke på det, vi har på hjertet, vredesudbruddet forstyrrer kommunikationen – det er upraktisk.

 

Vredens oprindelsessted

Opvækstbetingelserne er vigtig for den måde vi lærer at reagere og udtrykke vores følelser på. Det kan være du kommer fra en familie, hvor vrede er almindelig, nærmest en måde at være sammen på! Måske endda den eneste måde at være sammen på? Søgte du f.eks. som barn omsorg og trøst, blev det ikke accepteret. Måske blev det endda opfattet som en svaghed. Men barnet har også brug for at blive set i sin vrede, barnet har brug for at de voksne rummer, tillader og ikke afviser vreden, når den er allerstørst. Hvis du som barn har været udsat for en vred forælder, kan du derved selv have lært at være udadreagerende. Det modsatte kan også være tilfældet, at de aggressive følelser kan blive meget forbudte. Denne indestængte vrede kan være lammende og fuld af skyldfølelse.

 

I terapien vil vi arbejde med det du kommer fra. Det barn du var i din barndom, vil vi finde i den voksne du er i dag. Vi vil arbejde med din måde at reagere på, hvordan du handler, hvad du føler og vi vil undersøge hvilken måde, du indgår relationer på.

 

Aggression som en positiv kraft

At vrede og aggression kan være en positiv kraft, kan måske lyde overraskende for mange. Men jeg tror, der findes en positiv aggression som kan være til stede i kroppen gennem dagen, i mødet med andre mennesker. Den som har adgang til denne vrede eller aggression, har også adgang til et helt og fuldt følelsesregister. til et helt og fuldt følelsesliv, ikke mindst seksuelt. At have adgang til et fuldt følelsesregister betyder at man ikke identificerer sig med en bestemt følelse, men er i stand til at rumme og tillade alle mulige følelser: glæde, ked af det hed, eufori, håbløshed, seksuel lyst, at være til stede. Forskellige følelser skal have lov til at komme og gå, også de som synes at være meget besværlige, ubehagelige, påtrængende og forbudte. 

Min personlige erfaring, men også min professionelle erfaring har lært mig, at den som gennem terapeutisk arbejde har fået kontakt til dette fulde følelsesregister, den som er blevet i stand til at føle forskellen fra den han var, til den han nu er blevet og kan føle et tydeligt berettiget “NEJ, det her vil jeg ikke, det går jeg ikke med til” -“og det har jeg ret til at mene!” , vil føle en stor lettelse!

 

Helt kort om vrede:

• Du skal ikke holde op med at være vred, men lære dig at få kontakt med følelsen.
• Vrede kan være en så stærk følelse at vi kan tvinges til at placere den udenfor os selv, for at udholde den. Det er det, vi kalder et vredesudbrud.
• Mange lægger låg på vreden og deres aggression, det er ærgerligt. Tillad dig at være nysgerrig omkring din vrede og aggression. Hvad fortæller den dig lige nu? ”Jeg ser at situationen er urimelig, jeg burde kunne sige fra (være vred) lige nu, men jeg er det ikke. Hvorfor?”
• Det modsatte kan også gøre sig gældende: du oplever at en situation er urimelig. F.eks. råber du af din kæreste, men måske mærker du først vreden bagefter. Du ”vågner op” fra din udadreagerende vrede. Måske med følelsen af skam og skyld.
• Den udadreagerende vrede er en reaktion på andre svære følelser som er værre at  befinde sig i end selve vredesreaktionen. Disse følelser kan være utilstrækkelighed, angst, oplevelse af uretfærdighed, håbløshed, sorg og ked-af-det hed.
• At kunne kontrollere vrede er en dyd i vores samfund. Er det altid en god idé?
• Vrede er i alle dets former et udtryk for hvem vi er. Hvordan vi forholder os til os selv. Og vores nærmeste. Men også alle andre, som vi møder.
• Vreden er "upraktisk". Den som er vred og udadregerende, bliver vred over noget som han ønsker skulle være anderledes. Men det han egentlig vil forandre, f.eks. en uretfærdighed får ingen fokus, men vreden den vil få al fokus.
• En vred person er helt nøgen. Han viser lige nu sandheden om sig selv. Men vreden fortæller ikke nødvendigvis sandheden om dem han er vred på.
• For nogen er vredesudbrud kun mulig, hvis man har evnen til at placere den udenfor sig selv, ikke involvere sig i den. Men de som vreden går ud over bliver involverede.
• Den som har svært ved at føle vrede og opleve vredens stærke grænsesættende kraft inden i sig: tag ansvar for din vrede og gør dig selv delagtig i den.
• Det ses ofte at den person der har denne udadreagerende vrede, føler skyld eller skam bagefter. Kontrasten mellem den nyligt så eruptive, vrede person og den nu så angerfulde person, kunne ikke være større.
• Kan vrede være en måde at undgå skam på?