Verena Kast skriver i sin bog ”Vredens kraft”: ”Den som tillader vrede hos sig selv og hos andre viser, at livet endnu kan forandres.”
Desværre har mange ikke
kontakt med deres aggression og vrede. Den lever sit eget liv og det er et
problem.
Den vrede og aggression der vil blive skrevet om i denne artikel, kan vise sig på to måder: indestængt eller som udadreagerende. Begge vredestyper er problematiske. Den udadreagerende rammer dem vi ønsker at have et forhold til. Den uforløste, indestængte vrede, rammer mest personen selv. Her i artiklen vil der mest blive talt om den udadreagerende. De fleste klienter som søger vredesbehandling, oplever skyld og skam omkring deres vrede. At det forholder sig sådan, kan være positivt for behandlingsresultatet. Vrede og aggression er at give sig selv ret til at sætte en grænse i forhold til sig selv og i forhold til andre. Vreden vil forandre en fastlåst situation. Mange som vælger at starte et terapeutisk forløb oplever, de ikke har denne evne til grænsesætning.
Ukontrollerbar vrede er skræmmende for den som bliver udsat for den. Men denne tekst vil vise, at det også kan være skræmmende, for den som befinder sig i den voldsomme vredesfølelse. Vreden søger opmærksomhed og bekræftelse. Den forsøger at opnå berettigelse og definere egne grænser. Vrede består af en modstridende kombination af afvisning af den anden, men også en stor længsel efter at blive set af den anden, som den man virkelig er.
Et vredt menneske, er dette ikke også et sårbart menneske? Et aggressivt og udadreagerende menneske forsøger at beskytte sig mod at møde sårbarhed inde i sig selv. Vreden fungerer her som et skjold mellem to mennesker. Den står i vejen for at møde den anden, den, som du egentlig gerne vil komme tæt på (elske). Dette skjold som vreden er, forhindrer dig dog også i at møde dig selv. Forhindrer dig i at møde din sårbarhed af rædsel for, denne sårbarhed er en svaghed inde i dig. Denne svaghed, den kan du ikke være i, så vil du hellere fyldes af den forløsende energi som vreden kan give dig. Vreden kan give et øjebliks lettelse, men den forhindrer dig i at skabe varige forhold, den støder mennesker bort.
Når jeg i terapien får klienter til at beskrive de
situationer, hvor de bliver vrede, viser det sig ofte at vreden er en
reaktion på andre følelser. Disse følelser synes at være så ubehagelige for personen at møde, at de i stedet vælger at reagere med vrede og aggression. Den giver et positivt energikick, den styrker selvfølelsen og holder utilstrækkeligheden
inde i dig nede.
Men vrede er også ”upraktisk”. Når vi bliver vrede og udadreagerende, vil alt fokus være på vreden og ikke på det, der har skabt vreden. Måske er vreden rimelig, dog kan den voldsomme måde vreden udtrykkes på, være urimelig. Den kan skabe angst og forhindre en åben og konstruktiv samtale. Al fokus bliver på vredesreaktionen og ikke på det, vi har på hjertet, vredesudbruddet forstyrrer kommunikationen – det er upraktisk.
Opvækstbetingelserne er vigtig for den måde vi lærer at reagere og udtrykke vores følelser på. Det kan være du kommer fra en familie, hvor vrede er almindelig, nærmest en måde at være sammen på! Måske endda den eneste måde at være sammen på? Søgte du f.eks. som barn omsorg og trøst, blev det ikke accepteret. Måske blev det endda opfattet som en svaghed. Men barnet har også brug for at blive set i sin vrede, barnet har brug for at de voksne rummer, tillader og ikke afviser vreden, når den er allerstørst. Hvis du som barn har været udsat for en vred forælder, kan du derved selv have lært at være udadreagerende. Det modsatte kan også være tilfældet, at de aggressive følelser kan blive meget forbudte. Denne indestængte vrede kan være lammende og fuld af skyldfølelse.
I terapien vil vi arbejde med det du kommer
fra. Det barn du var i din barndom, vil vi finde i den voksne du er i dag. Vi
vil arbejde med din måde at reagere på, hvordan du handler, hvad du føler og vi
vil undersøge hvilken måde, du indgår relationer på.
At vrede og aggression kan være en positiv kraft, kan måske lyde overraskende for mange. Men jeg tror, der findes en positiv aggression som kan være til stede i kroppen gennem dagen, i mødet med andre mennesker. Den som har adgang til denne vrede eller aggression, har også adgang til et helt og fuldt følelsesregister. til et helt og fuldt følelsesliv, ikke mindst seksuelt. At have adgang til et fuldt følelsesregister betyder at man ikke identificerer sig med en bestemt følelse, men er i stand til at rumme og tillade alle mulige følelser: glæde, ked af det hed, eufori, håbløshed, seksuel lyst, at være til stede. Forskellige følelser skal have lov til at komme og gå, også de som synes at være meget besværlige, ubehagelige, påtrængende og forbudte.
Min personlige erfaring, men også min professionelle
erfaring har lært mig, at den som gennem terapeutisk arbejde har fået kontakt
til dette fulde følelsesregister, den som er blevet i stand til at føle
forskellen fra den han var, til den han nu er blevet og kan føle et tydeligt
berettiget “NEJ, det her vil jeg ikke, det går jeg ikke med til” -“og det har
jeg ret til at mene!” , vil føle en stor lettelse!