Børn og angst

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

Børn og angstUndersøgelser viser, at flere og flere børn og unge i Danmark føler sig angste. At føle sig nervøs eller usikker i bestemte situationer er helt almindelige følelser hos både børn, unge og voksne. At være angst og opleve ængstlige følelser, såsom hurtig hjertebanken, svedtendens eller egentlige angstanfald, er derimod ikke sundt og kan have konsekvenser, hvis det ikke tages hånd om.

Typer af angst hos børn

Angst kan opleves meget forskelligt fra barn til barn. Det kan i nogle tilfælde også være svært at fastsætte en bestemt årsag, der ligger til grund for udviklingen af det. Nogle eksempler på typer af angstlidelser er:

  • Separationsangst (bange for at være væk fra forældre, værge eller andre omsorgspersoner)
  • Fobier (f.eks. over for edderkopper, mørke, klaustrofobi eller flyskræk)
  • OCD (tvangstanker og -handlinger)
  • Socialfobi (bange for at være sammen med andre mennesker, præstationsangst)
  • Panikangst (angstanfald)
  • PTSD (posttraumatisk stress-syndrom - hvis man har oplevet traumatiske oplevelser tidligere, f.eks. trafikuheld, vold eller seksuelle overgreb)

8 tegn på angst hos børn

Afhængigt af hvilken angsttype der er tale om, er der også forskellige reaktioner, børn kan have. Nogle af dem går dog ofte igen og kan variere i grad og hyppighed. De typiske symptomer på angst kan ses ved følgende adfærd:

  1. Konstant eller ofte fremtrædende nervøsitet
  2. Sveden
  3. Rysten og uro i kroppen
  4. Kvalme og nedsat appetit
  5. Isolation (f.eks. fravær i skolen)
  6. Koncentrationsbesvær
  7. Øget hjertebanken og hurtig, overfladisk vejrtrækning
  8. Søvnproblemer

Udfordringer for børn med angst

Børn og angst går ikke godt i hånd med hinanden, hvis det er vedvarende og skaber problemer for barnets trivsel og udvikling. Hvis et barn begynder at isolere sig fra sine venner eller ikke kommer i skole, vil det ofte medføre, at angsten forværres og skaber en større mistrivsel. Ved at undgå de ængstlige følelser vil de ofte forstærkes, hvilket blot gør situationen værre for det enkelte barn. Sørger man derfor ikke for at tale med barnet om det, kan det udvikle sig til andre angstlidelser og psykiske lidelser, ødelægge barnets udvikling samt trivsel i voksenlivet og i værste tilfælde føre til stress, depression og selvmordstanker.

Slip angsten med GoMentor

Hos GoMentor ved vi, hvor vigtigt det er at sikre, at børn trives, at de bedst muligt udvikler sig til at være sunde og glade. Angst kan være ødelæggende for mange børn og sætte en stopper for, at de gør og handler, som de gerne vil. Det ved vores mange tilknyttede psykologer, psykoterapeuter og coaches, som sidder klar til at hjælpe dit barn med at slippe angsten. Hvis dit barn ønsker at tale med en psykolog eller terapeut alene, er det også muligt med en børnesamtale, som foregår fortroligt og efter dit barns behov. Vores terapi og samtaler kan både foregå ved personligt fremmøde og online terapi og coaching, så mulighederne for at få hjælp til at slippe angsten lettere for dig eller dit barn. 

Få hjælp til børn med angst

Annette Thomsen Bo Bromberg Olsen Rikke  Plum Julie Kyhn
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.