Susanne Ohrt - Psykolog

Susanne Ohrt

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Ethvert menneske har sin helt egen måde at bevæge sig gennem livet på. Som psykolog lægger jeg vægt på at komme dig i møde lige der, hvor du er. Susanne Ohrt - Psykolog

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE TILGÆNGELIG

Mit navn er Susanne Ohrt. 
Jeg er autoriseret psykolog, specialist i Sundhedspsykologi og har videreuddannelse i bl.a. eksistentiel psykoterapi, mindfulness, kognitiv terapi m.m. 
Velkommen til min profilside.

Mange tror desværre stadig, at det "at gå til psykolog" kun er for dem med alvorlige psykiske problemer. 
Det er slet ikke tilfældet. 
De færreste af os går gennem livet uden at møde forhindringer, forandringer eller situationer, som vi gerne ville have været foruden - både i det private liv som i det professionelle. 

- Det er simpelthen et livsvilkår, som vi alle lever med og som vi naturligvis reagerer forskelligt på.

Hvis du befinder dig i sådan en situation og har lyst til at blive klogere på dig selv, på dine reaktioner og vil forsøge at finde en vej videre, vil jeg meget gerne hjælpe dig. 

Jeg tilbyder:

  • Individuel terapi og rådgivning
  • Parterapi
  • Coaching / Supervision
  • Mindfulness grupper
  • Gruppe supervision
  • Undervisning og temadage


Da jeg oprindelig er uddannet jordemoder, tilbyder jeg samtaler, vejledning og støtte i forbindelse med:

  • Fertilitetsproblemer
  • traumatiske graviditeter
  • og fødsler.


Som specialist i Sundhedspsykologi - og med stor erfaring inden for det neurologiske område - har jeg gennem flere år arbejdet med mennesker, der på forskellig vis er ramt af akut, kronisk eller fremadskridende sygdom. 

Alvorlige sygdomme skaber ikke kun fysiske forandring men også mange tanker og følelser om livet og fremtiden både for den ramte og for de pårørende. Mange kan derfor have behov for at tale med en udenforstående og neutral person i den situation. 

Jeg har særlig erfaring med:

  • Neurologiske tilstande, hjerneskade, Parkinson, demens, Sclerose, etc.
  • Sygdomme – Cancer, Diabetes og andre kroniske sygdomme
  • Stress tilstande
  • Eksistentielle udfordringer og problemstillinger


Kontakt: 
Du er altid velkommen til at tage kontakt pr. mail eller telefon for yderligere information. 

Du kan også klikke på linket ”Ring mig op”, så vil jeg ringe til dig så snart, det er muligt.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.