Lise Skov Thygesen - Psykoterapeut, Stresscoach

Lise Skov Thygesen

Psykoterapeut, Stresscoach

Videosamtale , GoMentor 24/7

14 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Lise Skov Thygesen - Psykoterapeut, Stresscoach

Beskrivelse

Velkommen!

Mit navn er Lise Skov Thygesen og jeg er født i marts 1961. Jeg er uddannet og certificeret Psykoterapeut og Stresscoach, og jeg er medlem af psykoterapeutforeningen.



Jeg har mange års erfaring via min private praksis, samt fra skolevæsenet, hvor jeg hovedsageligt har beskæftiget mig med supervision, konflikthåndtering, stresscoaching samt arbejdsmiljø og trivsel.

 



Stressbehandling

Jeg oplever at besparelser og nedskæringer er de vilkår, der forefindes på mange arbejdspladser i dag. Tilbage har vi de, som må arbejde under det pres, disse omstændigheder bringer med sig. De betaler en stor pris i form af et ofte umenneskeligt arbejdspres. Dette kan være en stor belastning for hele personalegruppen.

En sygemelding på grund af et stresssammenbrud varer ofte to til seks måneder, afhængig af hvilken hjælp du får. Ved udbrændthed er det ikke altid, du kan vende tilbage til din arbejdsplads. En hurtig og professionel hjælp ved en sygemelding vil derimod forkorte varigheden og øge sandsynligheden for, at du efterfølgende kan vende tilbage til virksomheden.


Jeg laver stressbehandlings forløb -enten i min praksis eller hjemme hos dig privat, afhængig af, hvordan du har det. Det er et forløb á ca. 6 gange, hvor vi målrettet arbejder på at få dig stressfri, samt giver dig redskaber til, hvordan du undgår at blive alvorligt stresset igen.

Det er aldrig for sent at begynde i et stressbehandlingsforløb, men det kan have store konsekvenser at lade være.

 

Psykoterapi

Psykoterapi er en oplevelses- og handlingsorienteret terapiform, hvor du arbejder med, hvad der sker mellem du og jeg, - her og nu.

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i terapi. I terapien undersøger vi sammen, hvad det er, der står i vejen for et godt liv - Hvor det uønskede kommer fra, hvordan du får det bearbejdet og afsluttet.

 

Nogle af de emner, hvor det kan hjælpe at gå i terapi kan f.eks. være:

  • Job- og karriererelaterede emner
  • Stress
  • Selvværd
  • Behov og grænser
  • Relationer og kontakt (par, familie, venner)
  • Tristhed eller manglende energi
  • Vrede
  • Sorg og krise
  • Alvorlig sygdom – hos dig selv eller tætte relationer
  • Ufrivillig barnløshed (og behandling heraf)
  • Voksen barn af misbruger (alkohol mv.)
  • Psykisk eller fysisk vold
  • Eksistentielle temaer som død, ensomhed, ansvar og meningsløshed

 

Terapien kan blandt andet hjælpe dig:

  • Til at undersøge, hvad det er der forhindrer dig i at gøre det, der er godt for dig.
  • Hvis du ikke trives i din hverdag.
  • Hvis du er i en personlig krise.
  • Til at forstå og synliggøre din måde at handle på, i omgang med andre mennesker.
  • I konfliktsituationer, som du gentagende gange finder dig selv i, i fx arbejdssituationer.
  • Hvis du har kropslige smerter eller føler dig syg og der ikke er nogen fysisk årsag (at lægen siger du ikke fejler noget)

 



Min Klinik ligger i Esbjerg, men bor du langt væk kan terapien foregå online.

Min telefon er altid åben og efter aftale, er det muligt at få en tid uden for åbningstiderne.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links.

Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske!

 

Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Klientudtalelser

Lone - "Lise har virkelig hjulpet mig med min stress og jeg kan kun give hende den bedste anbefaling ❤️"  Læs mere  Læs mindre

Emilie - "At gå i terapi hos Psykoterapeut Esbjerg er den største gave jeg har givet mig selv. Jeg har ikke blot fået mit selvværd tilbage, jeg har også fået modet til at sige til og fra. TAK !!!"  Læs mere  Læs mindre

Ann - "Efter næsten at have opgivet at finde en terapeut, der kunne hjælpe mig ud af min stress er jeg nu tilbage på jobbet med større arbejdsglæde end nogensinde. Hos Psykoterapeut Esbjerg får du den tid du har brug for, hver eneste gang og det har betydet så meget for mig, at min terapeut ikke har siddet og kigget på uret, når tiden er gået."  Læs mere  Læs mindre

Henrik - "Jeg har aldrig været tilhænger af, at skulle i terapi. - men efter min daværende kone trak mig med hen til Lise hos Psykoterapeut Esbjerg, for at få gode råd til at klare os igennem en hård skilsmisse, er mit syn på det, fuldstændig forandret. Vi er ikkun kommet ud på den anden side som gode venner, vores børn er også glade og stortrives. Jeg kan kun give Psykoterapeut Esbjerg mine bedste anbefalinger."  Læs mere  Læs mindre

Tanja - "Følte mig i gode hænder ved Lise, da jeg modtog stresscoaching ved hende."  Læs mere  Læs mindre

Jacob - "Jeg blev sygemeldt med stress. Jeg troede aldrig det skulle ske for mig. I stressbehandling hos Lise blev jeg stressfri og fandt ud af, hvad der er vigtigt i mit liv. lærte at lytte til min krop mv. Den bedste gave jeg har givet mig selv"  Læs mere  Læs mindre

Henriette - "Kan anbefale Lise. har hjulpet mig til at mærke/føle mit liv igen."  Læs mere  Læs mindre

Grethe - "Jeg kan varmt anbefale Lise. Hun var en kæmpe hjælp for mig."  Læs mere  Læs mindre

Jens - "Da jeg blev skilt efter 15 års ægteskab. Kunne jeg slet ikke finde ud af hvem jeg var og hvad jeg skulle med mit liv. Lise hjalp mig med at få afsluttet mit ægteskab og sagt farvel til det som var. Finde ud af hvem jeg er og hvad jeg gerne vil i mit liv. At gå i terapi hos Lise, er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv."  Læs mere  Læs mindre

Lisbeth - "Tag hånd om dig selv og brug Psykoterapeutesbjerg, det gjorde jeg og har fået livsglæden tilbage."  Læs mere  Læs mindre

Pia - "Kan varmt anbefales"  Læs mere  Læs mindre

Kate - "Jeg giver Lise mine bedste anbefalinger"  Læs mere  Læs mindre

Jette - "Jeg er taknemmelig for din store indsats og hjælp i min (noget voldsomme) krise."  Læs mere  Læs mindre

Tina Jensen - "Lise er utrolig behagelig og imødekommende."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.