Karin Koch - Psykoterapeut MPF, Parterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

Karin Koch

Psykoterapeut MPF, Parterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

København K, København Ø, Online

3 klientudtalelser

Personligt fremmøde

- Lige nu: Få 50 kr. i GoMentor-rabat på første samtale, når du booker og betaler online.

Individuel terapi 650 kr. Aftal tid

Individuel terapi med rabat 400 kr. Aftal tid

Rabat for studerende og arbejdsledige

Terapi i hjemmet 1.200 kr. Aftal tid

Parterapi 950 kr. Aftal tid

Familierådgivning 650 kr. Aftal tid

Er du i tvivl? Så ring mig op på tlf. 89 87 10 66

Online videosamtale

- Lige nu: Få 50 kr. i GoMentor-rabat på første samtale, når du booker og betaler online.

Individuel terapi 650 kr. Aftal tid

Individuel terapi med rabat 400 kr. Aftal tid

Rabat til studerende og arbejdsledige

Er du i tvivl? Så ring mig op på tlf. 89 87 10 66

Hos GoMentor foregår online samtaler via en sikker og stabil online videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. Psykologer, Psykoterapeuter og Coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og har kortere ventetider. GoMentors platform til online samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Online samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

Hvorfor terapi?

Terapi handler om nærvær, tillid og tryghed. At lære sig selv bedre at kende - og at få indsigt til at kunne håndtere de vanskeligheder som vi møder i nuet. At få øje på - og give slip på gamle unødvendige mønstre.

  • Uro, Angst, Ensomhed, Tristhed, Depression, Stress, PTSD, Vrede, Forladthed, Livskriser, Traumatiske kriser, Menopause, Livsforandringer, Skilsmisse, Brud, Sygdom, Dødsfald, Tab, Sorg, Særlig sensitiv, ADHD,ADD …


Der kan være mange forskellige grunde til at overveje terapi, alle kan vi opleve perioder i livet, hvor vi kan have behov for støtte af andre til at tackle de følelser og tanker vi tumler med, så livet kan leves - her og nu.

  • Du kan være ramt af en livskrise, hvor du har behov for professionel støtte til klarhed og indsigt.
  • Du kan have været udsat for en traumatisk begivenhed, der har efterladt et voldsomt indtryk på dig
  • Du kan have et ønske om forandring og klarhed
  • Måske du oplever, at der er uhensigtsmæssige mønstre i dit liv, der gentages igen og igen - og som spænder ben for dig i at leve dit liv fuldt ud.


Jeg tilbyder dig mit nærvær og min fortrolighed, så du kan opnå bevidsthed og finde din vej.


Gennem terapeutiske samtaler kan du opleve at få øget klarhed, en større viden om dig selv og de mønstre der ligger til grund for det liv du lever og de valg du træffer.


Uanset hvad der ligger til grund for dit valg om at opsøge terapi, så er du meget velkommen til at kontakte mig.  

Har du brug for yderligere viden, så ring eller send mig en besked.


Bag om mig

Du finder mig i indre København, hvor jeg har klinik i Jorcks passage København K og ved Studsgaardsgade 32, København Ø.


I min tilgang som psykoterapeut har jeg 25 års erfaring i samtaler, støtte og vejledning.

  • Stress, Depression, Angst
  • Sorg , Tab,
  • Livskriser, Traumatiske kriser
  • Psykisk sårbarhed
  • Unge voksne vokset op i hjem med misbrug
  • Unge og voksne mennesker med erhvervet hjerneskade
  • Pårørende, familie, ægtefælle og børn til familiemedlem ramt af en hjerneskade
  • Familier med sociale og psykiske udfordringer
  • Børn, unge og voksne med fysisk/psykisk udviklingshandicap
  • Unge og Voksne med særlige behov


Fokus for mig har altid været mødet imellem mennesker, relationen og muligheden for ved samtale og nærvær at skabe forandring.


Jeg tror på, at det er i mødet med hinanden, at vi mærker os selv, og dermed skaber grundlag for forandring.


Relevante Uddannelser

  • 2017-       Parterapeut - Nordisk Gestalt institut  (igang)
  • 2012-16   Psykoterapeut - Københavns Gestaltinstitut
  • 2012-13   Neuropsykologi & neuropædagogik Efteruddannelse.
  • 2002-02   Cand.pæd. eksamen Udviklingspsykologi og Socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • 1998-00   PD i Almen Psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • 1983-86   Socialpædagog – Hindholm Socialpædagogiske seminarium


Frivilligt socialt arbejde

2016-p.t. Psykoterapeut - TUBA - Terapi og rådgivning for unge, som er børn af misbrugere

  • Individuel terapi/gruppeterapi

2014-16 Rådgiver ved Livslinien

  • Anonym telefonrådgivning til selvmordstruede. Medvirke til at mindske selvmord og at se muligheder, når livet er uoverskueligt


Yderligere information

Født:          12.Nov.1960

Civilstatus: Gift og har 4 børn tilsammen med min mand Allan

Klientudtalelser

Nadia - "Jeg startede i terapi hos Karin Koch November 2015, da jeg blev sygemeldt med stress, depression og angst efter 6 år med stress som var forårsaget af mange ting blandt andet skilsmisse, barnløshed, arbejde, manglende netværk, 2 gange dødsfald som var min mor og stedfar. Så der var rigtig mange ting, som til sidst fik bægret til at flyde over, og måtte erkende at jeg ikke selv kunne klare problemerne selv, og måtte ty til professionel hjælp. Så igennem mit tidligere arbejde som var i en vuggestue, læste min leder til psykoterapeut, og hun gik på hold med Karin, som hun varmt anbefalede. Så jeg mødte Karin, som er en person som er helt nede på jorden, og utrolig god til at lytte. Hun lagde hurtig mærke til hvordan min krop var helt urolig og min vejrtrækning var kort ikke nede i maven vejrtrækning. Ting som jeg ikke selv kunne se. Jeg vidste bare at jeg havde brug for hjælp, da jeg havde selvmordstanker og følte at hvis der ikke skete nogle ændringer så ville jeg ikke overleve. Jeg var så træt og udmattet. Så jeg var hos Karin 1 gang hver 14. Dag. Mere kunne jeg ikke overskue, da hun havde klinik på Østerbro og jeg boede syd for Roskilde. Bare det at komme ud af døren var en kamp. Hver gang jeg havde været hos Karin følte jeg mig 1 kg letter, men samtidig var det også utrolig hårdt at åbne op for en masse ting, som jeg bare havde kastet ind på en "reol" men pludselig var der ikke mere plads på den "reol". Så alt det der gjorde ondt skulle bearbejdes. Først forstod jeg ikke helt hvor alvorlig syg jeg var, så da Karin sagde til mig ; Hvis du forsætter med at køre i dette tempo, så ville jeg ende med at få kronisk stress og depression. Det var kodeordet for mig, pludselig gik det op for mig, at det var mig hun talte om og at det ikke var for sjov hun sagde det. Så da sessionen var overstået og skulle hjem, fik jeg angstanfald, jeg rystede, var svimmel, hjertebanken, hyperventilerede. En ordentlig tudetur da jeg kom hjem. Jeg gik hos Karin i et år, og hun har hjulpet mig så utrolig meget, jeg ville ikke havde noget så langt i dag hvis det ikke var for hende, det er så vigtigt at man finder en terapeut som man har en god kemi med. Jeg har stadig mine kampe med angst, men har lært hvornår jeg skal sige fra, og lytte mere til mig selv og min krop. Så jeg har brug for pauser i min hverdag, og brug for timer for mig selv så jeg kan få ro. Jeg lytter til meditation musik næsten hver dag når jeg husker det, det glipper stadig med hukommelsen, men ikke som da jeg startede. Jeg har en fantastisk forlovet som også har været en utrolig stor støtte, og stadig er. Tingene bliver aldrig som de var før jeg blev ramt med stress, depression og angst. Men jeg føler at jeg er kommet så langt og accepteret at tingene ikke bliver som før. Det er nok det sværeste i sådan en process, det er at acceptere at du er syg, og har brug for hjælp, og at man aldrig bliver den samme som før. Men det har også gjort mig stærkere på så mange måder. Så jeg vil gerne takke dig Karin for at have hjulpet mig igennem min sygdom. Nadia "  Læs mere  Læs mindre

Anonym - "Kære Karin Terapien hos dig har givet mig en bevidsthed om nogle ting i mit liv. Jeg Synes, at det er lykkedes dig på ganske få samtaler, at give mig de nødvendige redskaber til , at jeg nu selv kan arbejde videre med den proces det er at respektere, acceptere og holde af mig selv. Jeg har lige fra vores første samtale følt mig afslappet i dit selskab og haft en følelse af , at du "kender" mig. Så mange tak for denne gang. Jeg har været meget glad for vores samtaler. Anonym."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 30 år - "Da jeg startede hos Karin stod jeg et rigtig svært sted i mit liv. Igennem terapien har jeg lært at genkende og forstå mine reaktionsmønstre. Det betyder at jeg nu er i stand til at træffe valg som gavner mig, i stedet for valg som forstærker de mønstre som gjorde det svært for mig. Desuden lærte jeg, at selvom jeg ikke kan ændre på mennesker og situationer omkring mig, så kan jeg ændre på hvordan jeg håndterer dem og det gør hele forskellen. Jeg havde det rigtig nemt med at åbne mig op overfor Karin og har, igennem hele vores forløb følt mig meget tryg hos hende."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.