Kai Christensen - Psykolog

Kai Christensen

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

"Samtalen starter der, hvor du er - udgangspunktet er din oplevelse." Kai Christensen - Psykolog

Beskrivelse

denne profil er ikke længere aktiv

Jeg hedder Kai Lykke Christensen. Velkommen til min profil.


I et terapiforløb hos mig er det din oplevelse af verden, der danner grundlag for vores samtale. Det vil med andre ord sige, at samtalen starter der, hvor du er lige nu – du bestemmer, hvad vi skal tale om. Min tilgang bygger i udgangspunktet på den eksistentielle og fænomenologiske psykologi. Det er vigtigt for mig at hjælpe dig med at tage ansvar for dit liv og sætte dig meningsfulde mål. Gennem terapien kan vi sammen nå frem til alternative måder, hvorpå du kan gribe dine problemer an. Jeg vælger altid den metode, der passer bedst til din problemstillings karakter og din aktuelle situation. Eksempler på anvendte redskaber kan være visualiseringsøvelser eller kognitive øvelser, hvor man arbejder med at ændre sine tankemønstre.

Jeg tilbyder:
- Individuel terapi
- Rådgivning af forældre, pædagoger, institutioner og opholdssteder
- Samtaler med børn og unge
- Familiesamtaler
- Supervisionsopgaver
- Psykologiske undersøgelser og herunder børnepsykologiske undersøgelser.

Jeg har særlig erfaring med:
- Stress
- Angst
- Depression
- Børn og familie
- Alkoholmisbrug
- Personale problematikker
- Udredning af udviklingsforstyrrelser:
- Generelle (fx begavelse)
- Specifikke (fx ADHD)
- Gennemgribende (fx autisme)

Jeg er autoriseret psykolog uddannet ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Gennem de seneste 35 år har jeg arbejdet med børn, unge og deres familier, hvilket har gjort børne- og familieproblematikker til en af mine spidskompetencer. De første 25 år arbejdede jeg som pædagog på behandlingshjem, hvor jeg var optaget af at give børnene og de unge et godt liv på trods af dårlige vilkår. Det har i alle årene været vigtigt for mig at skabe det grundlag, der skulle til for at barnet kunne komme videre med sit liv.

I de seneste 10 år har jeg arbejdet videre med børn og unge i en kommunal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt med behandling af voksne i den offentlige alkoholbehandling. Jeg har arbejdet en del med autismeområdet og er ADOS-certificeret. (ADOS er en forkortelse for "Autisme Diagnostisk Observations- Skema").

Jeg forsøger altid at se situationen fra barnets eller den unges perspektiv og derigennem hjælpe såvel familie som barn. Jeg holder individuelle samtaler med børnene eller med hele familien hvis det vurderes relevant.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende forsamtale – ved at udfylde formularen ”Ring mig op” vil jeg modtage besked og kontakte dig så snart jeg har tid.

Jeg betaler færgeoverfarten for klienter, der kommer over til mig. Mine tider afstemmes i forhold til færgetiderne. Yderligere tilbyder jeg 100 kr i rabat til selvbetalende klienter, der ikke har mulighed for økonomisk hjælp fra forsikring eller arbejdsgiver.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.