Hanne Svanøe - Psykolog

Hanne Svanøe

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Gennem livet kommer vi alle ud for svære perioder af den ene eller anden årsag. Disse perioder kan synes uoverskuelige og nogle gange være svære at komme igenne Hanne Svanøe - Psykolog

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE ONLINE

Mit navn er Hanne Svanøe, jeg er født i 1970 og har været psykolog siden 1998. 
Jeg er uddannet Psykolog fra Københavns Universitet og blev i 2001 autoriseret af Psykolognævnet. Desuden er jeg tæt på at være Specialist i Psykoterapi. 

Med samtaler kan jeg hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og hjælpe dig med at ændre på nogle uhensigtsmæssige adfærds- og –tankemønstre. Sammen bliver vi klogere på, hvad der fylder i netop din ”rygsæk” og hvordan vi får ryddet op - så du kan trække vejret frit og ubesværet igen. 

Jeg har mange års erfaring fra Voksenpsykiatrien, hvor jeg har arbejdet med alle former for psykiske lidelser herunder bl.a. depressioner, angst, ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og især spiseforstyrrelser. 
Desuden har jeg arbejdet i TUBA – terapi og rådgivning for unge, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug og har derfor stor erfaring med de problemstillinger, der ofte er forbundet hermed. 

Jeg tilbyder:

  • Individuel terapi og rådgivning
  • Par- og familiesamtaler
  • Supervision, individuelt eller i gruppe (til private og offentlige institutioner)

Afbud: Senest hverdagen før kl. 12.00. Ved manglende afbud betales fuldt honorar.

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, dvs. du kan ikke bruge en henvisning fra lægen. Mange har dog en forsikring (enten vi privatforsikring eller via arbejdsplads), som giver ret til psykologhjælp. Undersøg evt. om du har den mulighed. 
Sygeforsikring Danmark giver 100,- i tilskud pr. samtale. 

Jeg har mange års erfaring med psykologisk behandling af unge og voksne, bl.a. indenfor følgende områder:

  • Stress
  • Depressioner
  • Sorg og tab
  • Angst/fobi
  • Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi og overspisninger)
  • Unge/voksne som har følgevirkninger af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug
  • Selvværds og selvtillidsproblemer
  • Problemer i relationer til andre
  • Seksuelle overgreb
  • Akutte kriser/traumer
  • Mobning/chikane

Jeg arbejder både kognitivt, psykodynamisk, systemisk, gestaltterapeutisk og eksistentialistisk alt efter hvilken problemstilling, du kommer med. Efter de indledende samtaler med dig, vurderer jeg, hvilken psykologisk behandlingsmetode, der synes mest hensigtsmæssig i forhold til den konkrete problemstilling. Ofte vil en kombination af forskellige terapeutiske metoder være det mest hensigtsmæssige. 

Du er meget velkommen til at kontakte mig, eller – hvis du foretrækker det - at klikke på linket ”Ring mig op”, så vil jeg ringe til dig lige så snart jeg har mulighed for det. 

Jeg ser frem til at møde dig. 

Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte nedenstående links. 

Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.