Günther Hauptvogel - Psykoterapeut

Günther Hauptvogel

Psykoterapeut

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Mange bliver forundret over at få samtaler kan have så stor en positiv virkning i deres liv.. Günther Hauptvogel - Psykoterapeut

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp med at finde en anden mentor

 

Jeg har gennem de sidste mere end 25 år arbejdet som familie- og psykoterapeut. Jeg deler min tid i mine to praksis Broager - Sønderborg Kommune og Løjt Kirkeby - Aabenraa Kommune. Derudover træffes jeg ca. en dag om ugen i Ribe på Den gamle Avlsgård. 

Jeg er født 1957 er gift med den samme vidunderlige kvinde siden 1982 (over 33 år) og vi har tre voksne børn sammen, som har et skønt liv med deres respektive partner.

For mig er det vigtigt at der er sammenhæng mellem det jeg laver og hvordan jeg lever. Det er nødvendigt at der er overensstemmelse mellem det vi siger andre skal gøre og det vi selv gør. Det er naivt eller anmassende at tro, at vi kan hjælpe andre hvis vi ikke kan sørge for os selv og vore kære. Derfor har det været vigtigt for mig at sørge for at jeg kom til at trives, så jeg kunne bidrage til min kone og mine børns trivsel.

Mine erfaringer viser at der er stor sammenhæng mellem manglende personlig trivsel og utilfreds parforhold og dermed også større risiko for udbrændthed og stress på arbejdspladsen. 

Et gennemgående tema som jeg møder og har mødt i de mange år jeg har arbejdet som terapeut er, at rigtigt mange af mine klienter oplever at deres følelser overtager styringen. Deres viden og færdigheder fortrænges eller er ikke til rådighed. Det gør sig gældende både ved depression, stress, angst, men også i høj grad i parforhold og i relation til ens børn. 

Min opgave som terapeut er derfor at hjælpe med at skabe forbindelse mellem krop, følelse og viden/færdigheder så der kommer nogle konstruktive handlinger.

Alle som går i terapi hos mig skal være indstillet på, at bruge tid, til at implementere nye handlemåder i deres liv. Jeg vil give dig / jer nogle redskaber og værktøjer som dog kun virker, hvis de bliver anvendt. Det vil sige, den positive forandring kommer i samspil mellem det som terapeuten formidler og det som klienten gør.

Jeg har blandt andet speciale i:

  • Parterapi
  • Individuel terapi: Depression, stress, angst
  • Familieterapi: Småbørnsforældre – teenagebørn – sammenbragte familier
  • Misbrugsproblematikker

Du må gerne sende en mail for tidsbestilling ved terapi / samtale - parterapi / parsamtale - familieterapi. Skriv evt. hvilke dage og hvornår på dagen du bedst kan så sender jeg dig nogle foreslag.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.