Gitte Nørskov - Psykolog

Gitte Nørskov

Psykolog

Vanløse

Hos GoMentor foregår online samtaler via en sikker og stabil online videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. Psykologer, Psykoterapeuter og Coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og har kortere ventetider. GoMentors platform til online samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Online samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

Det er en stor og vigtig beslutning at opsøge psykologhjælp. Man har typisk været gennem mange overvejelser og mange svære følelser, når man når til at tage sig selv tilstrækkeligt alvorligt til at opsøge en terapeut.

- Du/I kan fx have glæde af psykologhjælp,
- i forbindelse med en akut belastning (fx stress, tab eller svigt), eller
- i forbindelse med et tilbagevendende problem, eller
- i forbindelse med konflikt i parforhold

Et terapiforløb, som angår en akut krise, vil typisk være kortere end et forløb, som handler om et tilbagevendende problem. Ligesom par-terapi ofte er kortere forløb end individuel terapi.

Individuel terapi:
En psykolog kan hjælpe dig med at forstå dine reaktioner og mønstre, rumme dine følelser, komme overens med dig selv og finde nye måder at handle på.
Du skal finde en psykolog, som passer til dig, og som du føler dig godt tilpas sammen med.

Terapi hos mig er samtale-terapi, og mit overordnede mål er, at du lærer dig selv bedre at kende og kommer til at føle dig bedre tilpas med dig selv.
Jeg betragter terapi som et samarbejde – en fælles rejse eller un­der­sø­gel­se, hvor mit arbejde er at skabe ram­mer­ne for, at vi kan nærme os din oplevelse og din væren på en respektfuld, aner­ken­dende og om­sorgs­fuld måde.

Par-terapi:
Terapien er samtale-terapi og kommunikationstræning– inspireret af Imago-metoden.

Mit mål er, at I lærer jer selv og jeres parforhold bedre at kende, og at I får større for­ståelse for og medfølelse med jer selv og hin­anden.
Jeg betragter terapi som et samarbejde – en fælles rejse eller un­der­sø­gel­­se, hvor mit arbejde er at skabe ram­mer­ne for, at vi kan nærme os jeres – måske forskellige – oplevelse/r af virkeligheden på en re­spekt­fuld, aner­ken­dende og om­sorgs­fuld måde.
Mit udgangspunkt er, at der er dybereliggende – måske ubevidste - grunde til, at vi har valgt den partner, vi har, og at de konflikter, vi op­lever i parforholdet ofte har rødder i gamle temaer, som gen­tager sig i vores liv. Derfor er arbejdet med dit parforhold altid et arbejde med dig selv – og ikke en måde at få fikset din partner på…..

Jeg har både klienter fra Brøndby, Hvidovre, Frederiksberg, København og Valby

Kursus for par:
Jeg tilbyder et kursus for en gruppe af par som har brug for en hjælpende hånd med kommunikationen.

Hver mødegang vil bestå af:

- Oplæg om et relevant emne (fx »hvorfor det ikke hjælper at råbe højere«, »tilbagevendende konfl ikter og hvordan man taler om dem«, »min partner forstår mig ikke«, »hvad blev der af forelskelsen?«)
- kommunikationsøvelser i parret
- og erfaringsudveksling i gruppen. 

Du laver kun øvelser med din partner og deler kun det med gruppen, som du har lyst til. 

Det vil forløbe over 4 lørdage d.16 februar, 16 marts, 20 april og 18 maj, mellem 12-16 på Kastanie Allé 18, 2720 Vanløse.
For mere info eller tilmelding klik på "vis nummer" øverst.

Henvend dig direkte på telefon, så vil jeg hjælpe dig hurtigst muligt.