Eva Abel - Psykoterapeut MPF

Eva Abel

Psykoterapeut MPF

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Sammen får vi belyst problemstillinger og finder nye veje at gå. Eva Abel - Psykoterapeut MPF

Beskrivelse

Hej, mit navn er Eva Abel. Jeg er psykoterapeut og familieterapeut MPF.

Jeg tilbyder: 

  • Individuel psykoterapi til unge og voksne
  • GIM-terapi til unge og voksne
  • Familieterapi
  • Parterapi
  • Miljøterapi
  • Grupper / Selvværdskurser

Om mig: 
Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har gennem mange år arbejdet som pædagogisk leder af døgninstitutioner for anbragte unge, i kommunale projekter for teenagere, været leder af skolefritidsordning og arbejdet som støtte-kontaktperson og hjemmevejleder for unge og voksne.

Jeg har derfor haft mange samtaler med unge og voksne, der af forskellige grunde har haft det svært i livet og forældre, der oplever vanskeligheder i kommunikationen med deres børn og unge og i familien som helhed. 

Mit arbejde er ikke at finde løsninger for dig men at støtte dig i at mærke, hvad du har brug for. 
Jeg ser på det hele menneske og møder dig, der hvor du er. 

Individuel terapi 
I forbindelse med akutte kriser som følge af 

  • dødsfald
  • skilsmisse
  • sygdom i familien eller hos en nærstående person
  • arbejdsløshed
  • og ved mere ekstistentielle livskriser

kan vi alle rammes af sorg, angst, depression og stress på en måde, der kræver professionel støtte i bearbejdelsen. 

I psykoterapien kan der arbejdes med målrettede problemstillinger eller mere difuse følelser af tristhed, frustration og mistrivsel.

Med udgangspunkt i dialog, livshistorier, nærvær, engagement, autensitet og fortrolighed findes mod og tillid til at genkende og stå ved egne følelser, sætte ord på det, der er svært. Sammen får vi belyst problemstillinger og finder nye veje at gå. 

GIM terapi 
Endvidere tilbyder jeg receptiv musikterapi GIM (guided imagery and music), der er en metode, hvor du 

  • har en forsamtale med terapeuten om, hvad der aktuelt er svært i dit liv eller hvad du ønsker at rette fokus på
  • afspændes gennem åndedræts- og afslapningsøvelser liggende på en briks
  • lytter til musik, der får dig til at huske oplevelser, mærke følelser og danner en indre billedrejse ofte med vigtige ubevidste temaer, som du kan gå på opdagelse i
  • laver en mandala-tegning, hvor de vigtigste symboler/billeder fra musikrejsen skitseres og drøftes med terapeuten.

Familieterapi
De fleste familier oplever på et tidspunkt svære situationer med forskellige forhold, der stresser, dræner familien for kræfter eller belaster stemningen i hjemmet. 

Familieterapi kan anvendes når familien gennemgår svære perioder, men også når der er problemer i de indbyrdes relationer i familien - når et enkelt familiemedlem mistrives. 

Symptomerne kan være utallige: en teenagedatter, der er trist og isolerer sig fra omverdenen, far og mor der skændes pga. uenighed omkring børneopdragelsen, søskende der ikke kan være i samme rum uden at slåes til forældrenes frustration. 

Familieterapi er en professionel sparring på jeres familieliv, hvor jeg står til rådighed for familien, og hjælper jer med at kommunikere på en hensigtsmæssig måde, hvor oplevelser, følelser og frustrationer bliver belyst.

I terapien deltager hele familien - store som små - alle har en værdifuld rolle og betydning for familiens trivsel. 

Miljøterapi 
2 dage om ugen kan kan jeg tilbyde miljøterapi udenfor klinikken. Målgruppen kan være unge/voksne, der har problematikker omkring: 

  • Social angst
  • OCD
  • Stress
  • Asperger-syndrom
  • AdHd-diagnose
  • Incest- eller voldsramte

Du er meget velkommen til at kontakte mig på tlf eller mail – eller bestille en kort forsamtale, så ringer jeg dig op.

Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links. 

Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.