Dorte Fløe Lemming - Psykolog, Stresscoach

Dorte Fløe Lemming

Psykolog, Stresscoach

Hos GoMentor foregår online samtaler via en sikker og stabil online videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. Psykologer, Psykoterapeuter og Coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og har kortere ventetider. GoMentors platform til online samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Online samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES VIA GOMENTOR.

DA MIT NYE LOKALE I LISBJERG FORTSAT MANGLER DE SIDSTE DETALJER, GIVER JEG 150 KR I RABAT PR SAMTALE FREM TIL 31. DECEMBER 2015.

Mit navn er Dorte Fløe Lemming – Velkommen til min profil. 

Jeg er autoriseret psykolog og certificeret StressCoach. Jeg har i flere år arbejdet med mennesker, der er sygemeldt pga stress, angst og depression. Jeg arbejder også meget med disse problematikker inden de leder til sygemelding. Derudover arbejder jeg ofte med lavt selvværd, svære familiære problemstillinger samt arbejdsrelaterede problematikker.

Jeg har skrevet special om stress, taget en uddannelse som stresscoach/rådgiver og har generelt en stor interesse  og kompetence indenfor stressfeltet. 

Hos mig vil det terapeutiske arbejde typisk sigte mod at opnå en dybere forståelse af egne følelser, tanker og handlinger, men også mod at opnå kontakt til vigtige personlige ressourcer og styrker. Dette arbejde skaber fundamentet for varige og konstruktive forandringsprocesser og større livskvalitet.

Udover at klarlægge tanke- og handlemønstre gennem samtale lægger jeg vægt på kropsarbejder - eksempelvis følelser og fornemmelser i kroppen - samt meditaive teknikker. Det gør jeg, fordi jeg ønsker at skabe sammenhæng og balance mellem tanker og følelser (hjerne og krop), så du ikke kun forholder dig til livet "fra hjernen" - eller omvendt: lader dig styre af følelserne.

Jeg tilbyder primært terapi til unge og voksne. 
Jeg er særligt dygtig indenfor stress og diverse problematikker, der relaterer sig til, udspringer af eller bliver særligt tydelige i pressede perioder af ens liv. 

Det kan være:

  • Depressive tendenser
  • Angst
  • Lavt selvværd
  • Manglende glæde
  • Meningsløshed
  • Øget konfliktniveau i parforholdet eller på arbejdspladsen
  • Følelsen af uro og manglende overblik

Udover at arbejde med stress, er en af mine stærke kompetencer ligeledes arbejde med depression samt at arbejde med mennesker, der mangler retning i livet. Mennesker, der ikke trives, mangler glæde, selvværd og/eller føler sig fastlåst i nogle uhensigtsmæssige handlemønstre og tanker.

Jeg tror på, at en af de vigtigste forudsætninger for en succesfuld terapi er en tillidsfuld relation imellem psykolog og klient og at det terapeutiske forløb skal tilpasses den enkeltes ønsker og behov, hvilket jeg derfor bestræber mig meget på.

Det er dog også vigtigt at huske, at det er dig selv, der skal tage kampen mod udfordrinerne op og lave det hårde “benarbejde”. 
Jeg vil være din professionelle støtte og sparringspartner, men kan kun hjælpe dig, hvis du er klar til at gøre en indsats. 

Til at begynde med er indsatsen dog ikke større end at bestille en tid hos mig og huske at møde op - Så vil jeg være din guide og støtte derfra.

Jeg glæder mig til at møde dig.

OBS! Jeg tager desværre ikke imod henvisning fra lægen!

P.S. Er du i tvivl om, du er klar til terapi eller om dine udfordringer overhovedet er "relevante", er du meget velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende snak.