Camilla Holck - Psykoterapeut

Camilla Holck

Psykoterapeut

5 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Camilla Holck - Psykoterapeut

Beskrivelse


Denne mentor har ikke længere en aktiv profil - Kontakt Gomentor support, for hjælp med at finde en anden mentor.



Kæmper du med angst, sorg, depression eller magtesløshed - kan psykoterapi hjælpe dig med at få retning på livet.

 

Ofte styres følelserne af gamle mønstre, der forhindrer dig i at mærke egne ressourcer og handlemuligheder.

 

Hvis angst, depression, sorg og magtesløshed tager styringen, er det svært at handle og træffe de beslutninger, der gør at du får mod på at handle på din livssituation.

 

Dette vil jeg gerne hjælpe dig med.

 


 

Med psykoterapi lærer du at lytte til dine behov, og at finde din livskræft og leve det liv, som er rigtigt for dig. I terapien øges din bevidsthed om, hvorfor du for eksempel:

 

  • Føler modløshed og depression
  • Føler mindreværd, ensomhed eller magtesløshed
  • Oplever angst og nervøsitet
  • Oplever sorg og krise

Terapien kan hjælpe dig med at komme tilbage til et liv, hvor du kan handle og selv sætte dagsorden og overskue tilværelsen.

 

 

  • Måske kæmper du med konkrete ting som at kunne sove, turde gå ud af døren, spiseforstyrrelser, eksamensangst, være med andre mennesker i sociale sammenhænge.
  • Det kan også være du kæmper med mere abstrakte ting, som at kunne se meningen med livet.

 

Vi arbejder med at udforske de mønstre, der forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. Undertrykker du følelser eller sider af dig selv, hjælper terapi dig med at finde ind til dig selv og leve et mere autentisk liv hvor, du har lært at lytte til dine behov og hvor det er blevet lettere for dig at sætte grænser.

 

PSYKOTERAPI KORT FORTALT

Hvis du ikke har prøvet psykoterapi før, er du måske i tvivl om, hvad det bruges til, og om det er det rette for dig? Psykoterapi handler om at give mennesker, der er et vanskeligt sted i deres liv, hjælp til at komme videre.

 

Det sker gennem samtaleterapi, hvor vi fokuserer på at identificere og bagefter ændre på de handlemønstre eller mekanismer, som gør, at du har det svært.

 

Du behøver dog ikke nødvendigvis at være i en livskrise for at få glæde af psykoterapi. I min klinik taler jeg også med mennesker, som bare ønsker at lære mere om dem selv og udvikle sig ved at få mere selvindsigt. Dette går vi ved hjælp af refleksion over bl.a. livets grundvilkår.

 

 

OM MIG

Jeg er uddannet eksamineret psykoterapeut fra EFT-instituttet. Siden 2011 har jeg også været rådgiver i Foreningen Bryd Tavsheden, der arbejder med børn og unge i voldsramte familier - og jeg arbejder i TUBA, med gruppeterapi for børn og unge, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug.

 

Kontakt mig og hør mere om hvordan jeg kan hjælpe dig godt videre.

 

 

Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte bookingmuligheden via GoMentor. Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske og du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Klientudtalelser

Cathrine 25 år, studerende - "Jeg har længe kæmpet med svære, selvkritiske tanker, dårlig samvittighed og problemer med at sige fra. Jeg går til Camilla da jeg bliver ramt af depression i sådan en grad, at dagligdagen føltes som en umulig opgave at håndtere. Mit forløb hos Camilla er det bedste valg jeg har taget for mig selv. Hun har ikke blot fået mig gennem depressionen men også vendt op og ned på mit selvbillede. Hun har lært mig, hvor vigtigt det er at lytte til sin krop. Hun har givet mig værktøjer til at håndtere de selvkritiske tanker, og lægge en dæmper på den dårlige samvittighed. Med Camillas hjælp har jeg opnået stor selvbevidsthed, og er blevet et mere positivt og stærkere menneske, rustet til at håndtere livets fremtidige udfordringer."  Læs mere  Læs mindre

Pia 53 år, selvstændig - "Camilla er mit frirum, hvor jeg kan dele mine mest private tanker. Alle dem, jeg ikke tør sige til andre, fordi jeg enten skammer mig eller ikke bryder mig om den side af mig selv, der tænker sådan. Camilla har åbnet op for mange gode indsigter, som jeg nu navigerer efter. Hun er i dag min mentale mentor, som jeg sætter meget stor pris på – og opsøger med jævne mellemrum."  Læs mere  Læs mindre

Frederik 20 år  - "Med tilbagevendende angst, begyndte jeg i terapi hos Camilla, der har givet mig tilstrækkelig mange mentale værktøjer til blandt andet at overkomme sociale problemer på arbejdspladsen, at sove alene i et stort hus samt samt at undgå at slå mig selv i hovedet, hver gang jeg selv synes, at jeg har begået en fejl, hvilket var ofte, før begyndelsen af mit terapiforløb.""  Læs mere  Læs mindre

Maria 49 år  - "Jeg kom til Camilla med en livskrise, der forstenede mig. Stærk påvirket af en livslang kamp for min teenage-søn der har en diagnose, en stor sorg efter et dødfødt barn og en efterfølgende skilsmisse. Jeg oplever Camilla som empatisk og professionel der har hjulpet mig med at rense grundigt ud I mine fastlåste antagelser der på alle måder begrænsede mit liv. Ved at genfinde mine tabte sider, har jeg fået et større repertoire der gør mig I stand til at håndtere livets udfordringer. Igennem min min terapi hos Camilla er jeg blevet til et blødere, gladere og mere fleksibelt menneske, som har fået en bredere sti at gå på, hvilket har hjulpet mig til at komme I kontakt med mine sanser så jeg igen kan åbne øjene ud mod verdenen."  Læs mere  Læs mindre

Anders 24 år - "Længe har jeg haft problemer med min krop, angst, tristhed og et meget dårligt selvbillede. Min hverdag opleves som ukontrollerbar og jeg anede ikke hvor jeg skulle begynde med mine problemer. Jeg har nu gået i terapi hos Camilla i 3 måneder, som jeg anser for et af de vigtigste valg jeg har taget i mit liv. Med sin varme empatiske og kloge sind, har Camilla ikke bare givet mig en forståelse af mig selv, men en reduktion af min problemer. Jeg kan bedst beskrive det som forskellen mellem nat og dag. Før var jeg ængstelig, angstfuld og nedstemt store dele af dagen. Nu har ubehaget givet slip og jeg føler mig rustet til at mestre hverdagen. Jeg kan ikke anbefale Camilla højere."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.