Britta Grove - Psykolog

Britta Grove

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Terapi og coaching tilbydes af autoriseret psykolog, coach og supervisor med speciale i psykoterapi. Britta Grove - Psykolog

Beskrivelse

GROVE – Psykologi/Sundhed

Terapi og coaching tilbydes af autoriseret psykolog, coach og supervisor med speciale i psykoterapi.
Jeg lægger stor vægt på områderne "sundhed og forebyggelse" samt "håndtering af vanskelige situationer".

Jeg synes, det er vigtigt som psykolog at arbejde med sundhed som et væsentligt parameter. Ikke med ”sygdom” og ”diagnoser” som det primære.

Mange mennesker har ganske alvorlige problemer i form af depression, angst, tvangsmønstre, kronisk sygdom eller dårlig trivsel.

Det sunde i en person er basis for på den bedste måde at klare kriser, sygdom og eventuelle diagnoser, og der er noget sundt, godt og stærkt i os alle. Det vil jeg gerne betone.

Forebyggelse
Forebyggelse er også et emne i psykologien. Forebygge, at en sorg sætter sig fast og bliver kronisk, forebygge at et parforholdsproblem vokser sig større og bliver til et alvorligt problem for forholdet - en begyndende vægtøgning kan der tages hånd om i tide, så det ikke udvikler sig til egentlig fedme.

Også stress på arbejdspladsen kan forebygges.

Coaching
Coaching handler om, at du finder ud af, hvad du gerne vil med dit liv/arbejdsliv ud fra den konkrete problematik, du arbejder med lige nu og her.

Som coach stiller jeg ved hjælp af en bevidst opøvet spørgeteknik nogle spørgsmål, som får dig til at reflektere fra en ny vinkel. Målet er at nå frem til konstruktive fremadrettede løsninger på det, du gerne vil blive mere bevidst om og eventuelt ændre.

Metode
Jeg arbejder primært med KOGNITIV TERAPI, gestaltterapi, eksistentiel terapi og coaching.

Jeg inddrager også en relations/systemisk tankegang, da vi alle hører til sociale fællesskaber, som vi påvirkes af- og indvirker på.

Emnerne er uddybende beskrevet på min hjemmeside (se link øverst til højre)

Kontakt:
Du kan sende mig en mail eller bruge henvendelsesknappen "ring mig op" eller ringe til mig direkte.

Telefontid: Hverdage kl. 8.00-8.30 og 12.00-12.30.
Derudover tager jeg telefonen, når det er muligt.

Ringer du forgæves, indtal da navn og telefonnummer på telefonsvareren, og jeg ringer tilbage snarest muligt. Hvis der ikke indtales en besked, så ringer jeg ikke tilbage.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.