Birgitte Sørensen - Psykoterapeut MPF

Birgitte Sørensen

Psykoterapeut MPF

Randers

Personligt fremmøde

- Lige nu: Få 50 kr. i GoMentor-rabat på første samtale, når du booker og betaler online.

Individuel terapi, Randers 650 kr. Aftal tid

Denne ydelse tilbydes også telefonisk

Er du i tvivl? Så ring mig op på tlf. 89 88 55 38

Hos GoMentor foregår online samtaler via en sikker og stabil online videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. Psykologer, Psykoterapeuter og Coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og har kortere ventetider. GoMentors platform til online samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Online samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

Birgitte Birk Sørensen - ergoterapeut og psykoterapeut MPF.

Det er vigtigt for vores potentiale og helbred, at vi oplever os set og anerkendt, som vi er.  Ingen af os har fået det optimale med i vuggegave; men det kan ikke forhindre os i at finde et nyt ståsted i livet, hvorfra vi kan se, forstå og anerkende os selv - med alt det, livet indtil idag har budt på.

Oplever du

  • Identitetsproblemer (evt. i forbindelse med skilsmisse, miljøskift, adoption mm)
  • Angst, tomhed og evt. selvskade.
  • Senfølger efter svigt eller seksuelle overgreb.
  • Udfordringer med tristhed og tomhed, selvom du udefra set "burde" være glad.   
  • At være pårørende til hende/ ham der lider af sorg eller sygdom. 


Måske kan jeg hjælpe dig til at finde en ny vej til....

  • Øget forståelse, accept og anerkendelse af dig selv.
  • Skabe bevidsthed om dine ønsker og dine mål.  
  • Understøtte dit mod til at gå nye veje.


  • Du bliver bevidst om dine valg - hvad siger du ja/ nej til
  • Lærer dine grænser at kende og hvordan sætter du dem
  • Finder ind til det, der glæder dig og mod til at søge det - uden dårlig samvittighed.


Jeg giver dig

  • Viden om hvordan krop og sind reagerer på belastning.
  • Redskaber til at håndtere ubehag.
  • Forståelse for egne reaktionsmønstre.
  • Ny viden om dig - set i din histories lys.
  • Tro på forandring.  


Adoption

At få barn via adoption, når naturen ikke lader det ske ad egen kraft - er en stor gave.  Men det store fokus på godkendelse og drømme; kan gøre at, de frustrationer og tab, der ligger inden den lykkelige udgang, bliver glemt / fortrængt / overset i 'jagten' på målet - ønskebarnet.

Dette kan medføre,  at adoptivmødre langt op i livet bærer på en tristhed og tomhed, uden helt at vide, hvad det handler om. Kroppen husker tidligere sorg og tab og har brug for at afslutte dem. Selvom det synes længe siden; kan kroppen stadig være ramt af sorg, som stadig kan bearbejdes og give ro i krop og sjæl.

Metode

Samtale, kropslig opmærksomhed og menneskeligt nærvær er mine primære metoder i at støtte dig på vej.             Jeg arbejder psykodynamisk, med helheder og altid med dig i centrum. Mit fokus er på samspillet mellem krop, hjerne og følelser samt opmærksomhed på de vilkår, som du lever i og med.

Terapien tilrettelægges altid individuelt udfra dig og dine aktuelle problemstillinger. Du vælger fokus og sætter mål.

Tegneterapi inddrages som kreativ metode til at skabe kontakt til din personlige og ofte ubevidste viden om aktuelle problemstilling. Tegneterapien kan bruges både som bærende eller støttende element i terapien – det kræver absolut ingen forkundskaber at tegne i denne sammenhæng.

Terapi

  • Individuelt af 60 min varighed
  • Gruppetilbud etableres efter behov.


Om mig

Jeg er født i 1963.

Medlem af Dansk Psykoterapeut forening 

Uddannet tegneterapeut fra Psykologhuset i Ry og psykoterapeut fra Hildebrand Instituttet i 2011. Grunduddannelse som ergoterapeut med nu 20 års special erfaring indenfor behandling af personer med psykiatriske lidelser.

Du er velkommen til at kontakte mig.

Skriv eller ring når det passer dig - og jeg vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.