Beritt Bie Lillethorup - Kropspsykoterapeut

Beritt Bie Lillethorup

Kropspsykoterapeut

10 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg forholder mig til det du finder meningsfuldt at undersøge i nuet med afsæt i dine oplevelser. Beritt Bie Lillethorup - Kropspsykoterapeut

Beskrivelse

Denne mentor har ikke længere en aktiv profil - kontakt GoMentor support for hjælp med at finde en anden.

 

Årsagerne til at gå terapi kan være mange. Måske oplever du, at dit liv er styret i en anden retning af det du ønsker dig uden helt at vide, hvad det egentlig er du ønsker dig. Jeg antager du er her på siden fordi du ønsker at opnå noget andet for dig selv. Læs her om det jeg tilbyder og se om det er genkendeligt med dine ønsker.

 

Terapien (Gestaltterapi, Somatic Ecperiencing & NARM) er kropsorienteret retninger, der med en blid og nænsom tilgang søger, at vække og genopdage kroppens naturlige ressourcer med henblik på at forløse indelukket og ophobet energi for at genskabe kroppens naturlige flow med en balance i krop og sind. En forudsætning for at terapien gør en forskel er tillid og tryghed terapeuten og klienten imellem så derfor er det vigtigt, at du mærker efter om du oplever det i første session.

 

Måske du kender til et eller flere af følgende udsagn?

  • Uro i kroppen, galoperende hjerte eller overfladisk vejrtrækning
  • At være forvirret og have svært ved at orienterer dig hen imod det som er meningsfuldt for dig
  • Bekymrende tanker om ting, der kan gå galt eller frygt for ikke at være god nok
  • Følelsen af utilstrækkelighed med oplevelsen af, at du er din egen værste fjende
  • Følelsen af at være irritabel, aggressiv, utryg, bange eller i konstant alarmberedskab
  • Oplevet svigt i barndommen som nu påvirker måden du er i livet på
  • At have være udsat for en pludselig opstået voldsom hændelse, der har givet dig et chok og gjort dig utryg og angst
  • Følelsen af ikke at blive mødt eller forstået i nære relationer
  • Problemer med at stå ved dig selv, dine behov og grænser med tendens til at oversamarbejde
  • Problemer i dit parforhold

Jeg kan blandt andet hjælpe dig med at

  • Blive mere klar på dine ønsker og behov
  • Få bearbejdet akut chok/traumer 
  • Opnå større accept af dig selv med alt det du er ved at genskabe kontakt til glemte ressourcer i dig
  • Forløse stress eller angst ved at frigøre ophobede og fastlåst energi i nervesystemet
  • Frigøre fysiske og psykiske spændinger
  • Udvikle din evne til at rumme større følelsesmæssige tilstande uden at føle afmagt
  • Blive bedre til at orientere dig i nuet og lade fortid være fortid
  • Skabe større opmærksomhed på Både Og med accept
  • Blive fri af svigt fra barndommen og afmagtsfølelsen så du kan leve i nuet med din ressourcefyldte handlekraft
  • Blive fri af uhensigtsmæssige automatiserede tanke- og handlemønstre
  • Få klarhed omkring dit parforhold

Hvordan foregår terapien?

I terapien undersøger vi sammen din opfattelse af dig og verden omkring dig. Vi er nysgerrige på det du sanser, føler og tænker - og afdækker herefter, hvilken indflydelse det har på dig som menneske. På den måde kan du få en større opmærksomhed på den du er, med afsæt i det som er meningsfuldt for dig.

 

Du kan tage nye valg og beslutninger, som i højere grad end tidligere er i overensstemmelse med den du er på baggrund af de nye erfaringer du vil tilegne dig i terapien. Der arbejdes med fokus på at skabe balance i hele dig med afsæt i sansninger, følelser og tanker med nysgerrighed på sammenspillet dem imellem med fokus på dine naturlige ressourcer og handlekraft.

 

Gestaltterapi er oplevelsesorienteret, hvilket betyder, at du vil få erfaringer med dine udfordringer og succeser i terapien og dermed få oplevelser med, at du kan være og gøre noget andet end du har gjort hidtil. Til at skabe oplevelser bruges der forskellige teknikker, som fremmer ejerskab for forandring og giver dig samtidig muligheden for at lukke uafsluttet hændelser, som forhindrer dig i at leve som du ønsker dig.

 

Opmærksomhed på automatiserede reaktionsmønstre skaber mulighed for at vælge noget andet og dermed leve det liv du ønsker.

 

Hvem er jeg?

I de sidste 16 år har jeg arbejdet med mennesker med mange forskellige udfordringer. Alt fra misbrug (Herberg), prostitution (Reden), Pårørende til alkoholiker (TUBA) og sindslidelser til psykosociale og almene menneskelige udfordringer såsom livskriser, chok/traumer, lavt selvværd og selvtillid, retten til at være den man er, accept af sig selv, grænsesætning, angst, stress, ledercoaching, konflikthåndtering som freelancer mm.

 

Du skal være velkommen til at kontakte mig for spørgsmål og ellers kan du booke en tid ovenfor.

 

Jeg ser frem til at høre fra dig!

 

De bedste hilsner

Beritt Bie Lillethorup

Klientudtalelser

Par i 30´erne - "Vi opsøgte Beritt til parterapi på et tidspunkt, hvor dele af vores forhold bevægede sig i en uhensigtsmæssig retning og vi ikke havde værktøjerne til at få løst de konflikter, vi havde fået omkring os. I forløbet hos Beritt fik vi meget mere end forventet – allerede til første session hjalp Beritt os til nye indsigter, og vi forlod hende små-forelskede (efter 5 års forhold). Beritt er fantastisk til at skabe et fordomsfrit og ligeværdigt rum, hvor der er plads til begge parter, samtidig med at vi udfordres så vi flytter os. Der er ingen tvivl om ,at Beritt kan noget særligt og ser dynamikker, som det er svært selv at være bevidst om, og vi anbefaler hende varmt til både par og individuelle, som ønsker en positiv og givende udvikling. Efter ganske få sessioner ved Beritt er vi blevet meget bedre til at skabe et rum for afklaring, dialog og service-tjek derhjemme. Det er virkelig guld værd."  Læs mere  Læs mindre

Eline, 27 år - "Tak fordi du fik mig til at mærke et lyspunkt indeni mig selv, da det ellers føltes aller værst. Tak for værktøjerne. Jeg glæder mig til at blive eksperten i mit eget liv. Og turde mærke verdenen noget mere. Jeg håber, at jeg kan vende tilbage til dig, hvis jeg skulle miste følelsen af mig selv igen."  Læs mere  Læs mindre

Mand, 36 år - "Jeg har fået mere ud af 1 terapi hos Beritt end jeg har fået af 15 terapier hos den psykolog jeg gik hos."  Læs mere  Læs mindre

Mand, 32 år - "Beritt giver mig en fornyet tro på, at mine egne tanker og følelser er vigtigere end hvad andre synes om de tanker og følelser. Det er altid befriende at gå fra en session, og det giver mig masser af energi at vide, at Beritt igen er klar til at lytte og være en ligeværdig medspiller ved næste session."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 21 år - "Det er netop den tryghed du har givet mig i vores sessioner, der gør at jeg ikke var bange for at dele denne oplevelse og andre sårbarer punkter i mit liv, og som har hjulpet mig med at udvikle mig. Jeg har gået til mange psykologer og psykiatere og aldrig følt mig tryg, fordi der var en stor distance mellem mig og dem. Og det var lige præcis adskillelsen i "mig" og "dem", der gjorde at jeg aldrig turde dele noget med dem og derfor ikke kom nogen vegne. Så tusind tak for dit nærvær!"  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 46 år - ""Blandt meget virkede det godt når jeg i min talestrøm troede, at jeg kunne styre samtale, men blev gennemskuet og stoppet og ført tilbage til en opdagelse Beritt havde omkring mig og så borede vi ned der – tak Beritt – du er fantastisk til dit job – selvom det er via telefon og uden at se mit kropssprog. Jeg har fået så meget accept af mig og er blevet anerkendt for det jeg står for – jeg er begyndt at tro på det og tro på mig. Det er fedt at stå nogenlunde godt fast igen. "  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 52 år - "Jeg har følt mig anderledes siden jeg var barn. Jeg har prøvet mange terapiformer og selvudviklingskurser, af nysgerrighed - og med den tanke, at lave om på mig selv. "Jeg var jo ikke god nok!" tænkte jeg. Efter mødet med Beritt er min søgen efter sandheden ikke mere relevant. Jeg behøver ikke at gå andre steder. Ved hjælp af Beritts nærvær og opmærksomhed får jeg mod til at stå ved mig selv og være glad for det."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 24 år - "Mit forløb hos Beritt har givet mig mod på livet igen. Udfordringerne bliver nu taget med positiv energi. Igennem god vejledning og meget refleksion er jeg kommet ud med et roligere sind og overskud i hverdagen. Nu går jeg trygt ud i livet velvidende, at jeg altid har Beritt i baghånden."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 22 år - "Ro indeni. Det er kort fortalt, hvad terapien giver mig. Uanset hvor kaotisk livet synes at være, og hvor ulykkelig jeg kan være, går jeg altid fra Beritt, fortrøstningsfuld og mere bevidst om hvem jeg er og hvad jeg vil. Hun samler mig som menneske, og lærer mig at give plads til de forskellige, og til tider modstridende dele i mig."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 52 år - "At bliver fastholdt i, at det her handler om mig selv og den lille pige inde i mig. At jeg hele tiden må huske på de små øvelser jeg har fået som kan ”rasle” mit system på plads igen. At jeg er god nok, faktisk meget god, endda helt fantastisk og skal huske at være GREAT over for mig selv… hele tiden. At jeg skal mærke, hvad der sker i kroppen og huske at lytte til det – ikke ignorere det. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.