Asser Mikkel Hestbech - Psykolog

Asser Mikkel Hestbech

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Klinikken i Nyhavn Asser Mikkel Hestbech - Psykolog

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

For mig at se handler psykoterapi om at skabe en varig forandring i den måde du forholder dig til dig selv og andre på. I begyndelsen af et terapiforløb fokuserer jeg derfor på at identificere hvilke mønstre, positive såvel som negative, der har været styrende for dig i dit liv.

Derefter kan der arbejdes med at opøve evnen til at være til stede i nuet og dermed skabe alternative handlemuligheder i situationer hvor man hidtil har reageret på uhensigtsmæssige eller begrænsende måder, f.eks med angst, vrede eller ved at 'trække sig' i kontakten til andre. Tit giver det god mening at beskrive disse uhensigtsmæssige handlemønstre som 'barnedele' dvs dele af personligheden, hvor vi ikke handler på vores sædvanlige 'voksne' måde. Dem får vi øje på gennem eksternaliseringsøvelser. Når vi handler udfra barnedelen føler vi os ofte forvirrede og overvældende og får svært ved at tage vare på os selv og andre. Disse skift imellem barne- og voksendel opstår sædvanligvis i det man kalder 'trigger-situationer' altså situationer hvor vi bliver stærkt følelsesmæssigt påvirkede og får negativ tankeindhold. 

I den kognitive metode, hvor vi ser på sammenhængen imellem tanker, følelser, krop og handlinger/adfærd, kombineret med eksternaliseringsøvelser, hvor vi får øje på barne- og voksendelen, bliver mønstrene tydeliggjorte og meningsfulde. Ved hjælp af disse simple og systematiske øvelser finder vi frem til de grundantagelser, der er styrende for dig, med udgangspunkt i de situationer, hvor du føler du ikke reagerer hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med hvem du er eller hvad du står for. Derefter skaber vi nye, mere hensigtsmæssige antagelser/leveregler, der simpelthen helt grundlæggende ændrer den måde du forholder dig til dig selv på og gør det lettere at handle i situationer du tidligere havde svært ved at tackle. Der er tale om en dybere og mere nuanceret forandring end blot at øve sig i at tænke mere positivt. Mange bliver overraskede over hvor hurtigt det ofte går at ændre den angst, usikkerhed eller selvkritiske stemme de har bøvlet med i årevis og skabe positive mønstre, der passer bedre til den person de føler de i virkeligheden er/gerne vil være.

Når jeg arbejder med kognitiv terapi trækker jeg ofte på mit kendskab til vores psykomotoriske udvikling fra kropspsykoterapien. Det gør at jeg kan arbejde direkte med temaer der relaterer sig til kroppen og bevæge fokus fra væk fra hovedet/tankerne hvor alt for mange af os bruger for meget tid.

 

Klinikken i Nyhavn:

Jeg er en del af et praksisfællesskab bestående af 5 psykologer og en socialrådgiver.

Stillinger:

  • 2015 Klinikken i Nyhavn, Privat praksis på fuld tid
  • 2012 Tværfagligt smertecenter, Herlev Hospital
  • 2012 Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Hospital
  • 2011 Psykiatrisk Center København, DPC Bispebjerg-Brønshøj
  • 2010 Hjemvendt til DK, opstart af privat praksis på deltidsbasis
  • 2008 Community Team for People with a Learning Disability*, London
  • 2007 Clinical Health Psychology Team (HIV/AIDS)*, London
  • 2006 Child and Family Consultation Service*, London
  • 2005-10 Community Disability Service, Newham NHS, London
  • 2004 The Priory Highbank Rehabilitation Centre, Manchester
  • 2003 Kurhus, Center for neurorehabilitering, Dianalund

* Praktikophold i forbindelse med flerårigt klinisk træningsforløb i sundhedsvæsnet superviseret af den engelske psykologforening (statement of equivalence in clinical psychology)

Uddannelse:

  • 2014 CEKTOS 2-årig uddannelse i kognitiv terapi, København
  • 2013 Godkendt som klinisk psykolog, New Zealand Psychology Board
  • 2013 Foundation training, Kropsbaseret psykoterapi, Bodynamic institute, København
  • 2012 Træningsforløb i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) v/Anthony Bateman, Stolpegården
  • 2011 Associated Fellow, British Psychological Society, AFBPsS
  • 2010 Eyemovement desensitisation and reprocessing (EMDR)
  • 2009 Engelsk efteruddannelse i klinisk psykologi, CPsychol.
  • 2008 Psykoterapeutisk efteruddannelse i stresshåndtering, krise- og traumeterapi, Bodynamic Netherlands
  • 2007 Dansk autorisation, cand.psych.aut
  • 2002 Psykolog, cand.psych. Publikationer m.v.

Andre aktiviteter:

  • 2013 Aktivt medlem af arbejdsgruppe under den engelske psykologforening
  • 2009 Hestbech, A. & Pedersen, P. M: Neglekt. I Gade et al. Klinisk Neuropsykologi
  • 2008 Hestbech, A. The Mental Capacity Act 2005 – from a community neurorehabilitation perspective. Clinical Psychology Forum, 191, 30-33


Du kan foreslå en tid via dette site. Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.