Anne Ræbild - Psykolog

Anne Ræbild

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

De fleste mennesker oplever perioder i deres liv, hvor der opstår kriser eller konflikter der er svære at håndtere. Vi ønsker at kunne udfolde og udtrykke os me Anne Ræbild - Psykolog

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

 

Min tilgang til terapi:

Mange mennesker kæmper med smertefulde følelser af at være forkerte eller ikke gode nok, som de er. I den udfordrende proces det er at se på sig selv, når vi er utilfredse med det vi ser, er det afgørende at få vækket bevidstheden om vores indre kvaliteter, ressourcer og potentialer.
Terapi handler om at skabe den følelsesmæssige heling, der er forudsætningen for at vi kan åbne os i forhold til os selv, vores nærmeste og livet. Det er her, jeg har mit fokus i terapi, og jeg er derfor optaget af at skabe en tryg og tillidsvækkende atmosfære, der kan give dig mod på at dele dine oplevelser, være med og udtrykke dine følelser, samt udfordre dig selv på de antagelser der begrænser dig i dit liv.

Min tilgang til terapi er helhedsorienteret og integrativ. Det vil sige, at jeg inkluderer elementer fra flere forskellige terapeutiske retninger for at tilpasse terapien til dine unikke behov.

Da vores oplevelser – både de positive og negative – livet igennem lagres i vores krop og psyke, er det desuden naturligt for mig at inddrage din krop - hvad føler og mærker du her? En del af processen mod større livsudfoldelse er at blive mere nærværende. Mange mennesker har en tendens til at være fanget i tanker af utilfredshed med fortiden eller bekymring om fremtiden. I ingen af tilfældene er vi rigtig nærværende. At blive nærværende, vil sige at blive bevidst om, hvad du tænker, føler og mærker i dette øjeblik og acceptere det, du oplever.

Lidt om hvem jeg er:

Jeg blev uddannet som psykolog i 2004. Siden har jeg arbejdet ved pædagogisk psykologisk rådgivning med samtaler, test og rådgivning af børn, unge, forældre, lærere og pædagoger. Senere kom jeg inden for psykiatrien ved et psykoterapeutisk ambulatorium, hvor vi lavede udredning og psykoterapeutisk behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser, angst og skizofreni. Siden 2010 har jeg haft min egen praksis på halv tid. De første år herefter arbejdede jeg sideløbende i TUBA med terapi med unge mellem 14-35, der er vokset op som børn i familier, hvor der har været et alkoholmisbrug. Aktuelt arbejder jeg halv tid i det Palliative Team i Vejle med samtaler med patienter, der har fået en livstruende sygdom, og deres nærmeste pårørende.

Jeg har altid været optaget af samspillet mellem krop og psyke og ønsker til stadighed at udvikle mig som psykolog, terapeut og menneske, så sideløbende med mit studie og mine jobs, har jeg taget uddannelser i og arbejdet med kropsterapi, oplevelsesorienteret og integrativ psykoterapi.

Har du spørgsmål om de forskellige behandlingsformer og hvad de kan gøre for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen øverst.

Afbud eller ændring af en tid til samtale bedes meddelt senest kl. 14 dagen før og gerne hurtigst muligt – enten pr. telefon eller sms. Den fulde pris skal betales ved afbud senere end dette eller ved udeblivelse.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.