Anne Bäcklund - Psykoterapeut, ID psykoterapeut

Anne Bäcklund

Psykoterapeut, ID psykoterapeut

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Tid til forandring - tid til omsorg for dig Anne Bäcklund - Psykoterapeut, ID psykoterapeut

Beskrivelse

Vi er alle hele unikke mennesker. Livets vej kan bringe os ud af fatning og væk fra os selv. Terapi kan hjælpe dig med at finde hjem til dig selv igen.

Uanset hvor du befinder dig i livet, om du er mand eller kvinde, ung eller ældre, så er det aldrig for sent at udvikle og forandre sig. Vi har alle brug for at blive set og føle os som det specielle menneske, vi er. Jeg vil gerne hjælpe dig med at skabe de forandringer, du ønsker i dit liv. 

 

I terapien kan vi blandt andet arbejde med følgende temaer:

  • Skilsmisse - at komme ud på den anden side uden offerrolle, bitterhed, vrede mv.
  • Relationer - til mor, far, partner, børn mv.
  • Barndommen, tilknytning og minder, der er svære at rumme
  • Midtvejskrise - hvem er du her midtvejs i livet, hvad skal du nu. Overgangen kan være udfordrende 
  • Grænsesætning, at sige til og fra
  • Stress - når du har fået nok
  • Selvværdsproblemer
  • Krise i parforholdet
  • Sorg og tab
  • Livskriser
  • Udfordringer som ung

 

En forandringsproces kræver både ansvar, erkendelse, mod, vilje samt tid. Vejen hjem til os selv, med det vi nu hver især har med os, kan være snørklet og udfordrende. Med små skridt ad gangen kan vi se det, der er at se, få følelserne forløst og integreret, så vi kan bære os selv alene og sammen med andre.

Terapirummet er et fristed, hvor der er plads til fordybelse og reflektion. Vi tager udgangspunkt i dig, hvor du er lige nu, og hvad du ønsker at arbejde med.


Jeg er født i 1970 og mor til to. Jeg er certificeret ID-psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har sideløbende taget kurser i drømmetydning.

I knap 30 år har jeg arbejdet med økonomi og regnskab, først som revisor, hvor jeg fik en HD i regnskab og derefter i forskellige stillinger som regnskabschef. Det, at have personaleansvar og arbejde med mennesker sammen med en diplomlederuddannelse, gjorde mig nysgerrig og førte til, at jeg tog uddannelsen som psykoterapeut. Jeg har siden 2012 haft klienter i terapi sideløbende med mit job som regnskabschef. I starten af 2018 tog jeg springet til kun at arbejde med klienter. Jeg nyder i dag at kunne bruge både den menneskelige og rationelle side af mig selv i mit arbejde.

 

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller hvis du ønsker at aftale en tid.

Klientudtalelser

B.L.I - "Efter en periode hvor jeg havde stillet spørgsmål om, hvem jeg var, og hvorfor jeg skulle være på denne jord, valgte jeg at kontakte en terapeut. Jeg havde fået Anne anbefalet af en veninde, som havde fået god hjælp til at komme videre i livet. Sikke en opvågning jeg fik ved at gå i terapi. Pludselig blev det værd at leve igen. Fik styr på hvem jeg var gennem gode samtaler, hvor jeg kunne lære at værdsætte mig selv og fik lov til at mærke, jeg var god nok. Fandt ud af hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde og kunne på den måde rette op hen ad vejen. I dag kan jeg leve et liv, hvor jeg kan give mig selv lov til at gøre ting, som jeg ikke ville have gjort for 2 år siden. Anne er utrolig behagelig at snakke med, og hun forstår at gribe sætningen og stoppe op, og få sat ord og forståelse på, når man udtrykker sine følelser. Hun er en hjertevarm person og dejlig at besøge med hendes ekspertise og forståelse for andre mennesker. B.L.I ❤ "  Læs mere  Læs mindre

Kicki - "Siden 2015 har jeg gået mere eller mindre intensivt hos Anne. Først og fremmest har jeg fået hjælp til at takle de udfordringer livet har givet mig. Både i situationen og ikke mindst hvordan jeg kommer videre. Jeg har ved Annes hjælp formået at kunne finde ind til mig selv og finde ud af hvem jeg er og hvad jeg står for. Jeg har fået forståelse for hvorfor jeg reagerer som jeg gør i forskellige situationer og hvordan jeg kan takle dem bedte muligt - alt sammen med hjerte for mig selv. Jeg er blevet mere autentisk i mit liv, og har hele vejen haft Anne til at guide mig den rigtige vej - og til tider stoppe mig når jeg bruger hovedet for meget og ikke lytter til min krop. En rejse jeg aldrig vil have været for uden, og aldrig ville kunne have klaret uden Annes hjælp. Hun formår med varme og hjerte at favne mig, lytte til mig og støtte mig i min rejse. Anne er utrolig dygtig og har en stor indsigt i psykoterapiens verden. Hun ved hvad hun snakker om og med små anekdoter eller historier fra det virkelige liv formår hun at omsætte fakta til noget håndgribeligt jeg kan tage med mig på min rejse. En kærlig og hjertelig anbefaling herfra. Kicki Juul "  Læs mere  Læs mindre

Trine - "Da jeg blev skilt for 5 år siden begyndte jeg i terapi hos Anne. Jeg havde små børn og var bange for om jeg kunne klare mig og havde det rigtig svært med at bede om hjælp, men er kommet godt igennem et terapiforløb hos Anne, hvor jeg med det samme følte mig tryg og kunne tale frit om mine mange bekymringer og problemer. Det har været en lang personlig rejse at komme dertil hvor jeg er nu, men med Annes hjælp er jeg rigtig stolt af at kunne se og mærke mig selv i den bedste udgave, jeg kan tænke mig. Anne har guidet mig igennem denne proces, som har været vanskelig og svær, jeg har ændret opfattelse af tingene undervejs og har lært mig selv at håndtere mange situationer, som der også fremover vil være med min drenges far. Den super klare og oprigtige interesse Anne har vist mig for mit liv har betydet alt for mig. Trine, 46 år - mor til 2, Silkeborg. "  Læs mere  Læs mindre

Anette - "At gå ved Anne har været min redning, for at blive et helt menneske og få troen på mig selv igen. Anne er yderst kompetent i sit arbejde, samtidig med at hun er et hjertevarmt, kærligt og ærligt menneske. For mig er det en gave hver gang jeg træder ind i hendes rum, og er tryg i hendes kyndige og faglige hænder. Jeg vil til hver en tid give Anne de bedste og varmeste anbefalinger. Kærlig hilsen Anette "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.