Lone Carmel - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

Lone Carmel

Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

Videosamtale , GoMentor 24/7

5 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Få det bedre med dine relationer. Bliv klogere på jeres samspil i familien eller par. Måske du selv står i problematikker. Relazion hjælper dig. Lone Carmel - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

Beskrivelse

Familierådgiver – trivsel – relationer – sammenbragte familier – parforhold – børn med handicap – psykisk sårbarhed – forældre – sorg – krise – angst - kommunikation - relationer.


Vi kan alle køre i grøften. Det gælder om at komme op igen. Jeg kan hjælpe dig eller jer med at finde ressourcerne igen. Der kan være mange grunde til at korthuset vælter og det bliver svært. Gennem samtaler her opnår du konkrete handleredskaber, så du eller I finder jeres rette vej igen.  


Jeg er psykoterapeut MPF, familierådgiver, kandidat i pædagogisk psykologi (5-årig kandidatgrad) - samt indehaver af virksomheden Relazion. Derudover er jeg forfatter og foredragsholder - og har senest udgivet bogen "Hverdagsrelationer - når det nære bliver svært".


Jeg tilbyder samtaler til individuelle unge og voksne, par og familier - og bliver ofte kontaktet, når der er ønske om at arbejde med problemstillinger i forbindelse med:


  • Angst, depression, lavt selvværd, ubalancer, udfordringer hjemme eller på job
  • Skilsmisse og delebørn
  • Sammenbragte familier
  • Børn med handicap
  • Balancen mellem arbejdsliv og privatliv
  • Misbrug og afhængighed
  • Sorg og krise
  • Livet som eller med teenagere
  • Livsændringer
  • Parforhold
  • Relationer mellem børn og voksne
  • Ledersparring

Men også i forhold til mange andre problemstillinger.


Hvordan

Mit professionelle fokus er på kommunikation, relationer og det, der sker mellem os - da vi hele tiden er en del af processer og relationer.


Samtalen tager udgangspunkt i, at du kan arbejde med dig selv og ikke lave andre om. Det interpersonelle og dermed relationerne har betydning for den måde, vi er som mennesker på. Du kan via samtalen arbejde med måden, du ser og agerer på i forhold til dig selv og andre.

________


Du er naturligvis altid meget velkommen til at kontakte mig - både hvis du har spørgsmål og hvis du ønsker at aftale en tid til samtale.

Klientudtalelser

Gitte - "Jeg tog kontakt til Lone, da min sammenbragte familie gik i opløsning. Min eksmand fik nogle super gode værktøjer til, hvordan han kunne få kontakt til sine børn igen, og Lone stod klar til at følge vores familie gennem den svære tid. Udviklingen og det videre forløb tog en drejning, hvor jeg måtte sætte fokus på at finde mine værdier, og her har Lone været en solid støtte, der med sin indsigt i familier og par, har hjulpet mig til at finde fokus. Jeg har fået værktøjer, jeg kan bruge, og jeg har altid en livline hos Lone. Jeg er stadig ved at finde min vej, og jeg er super glad for de inputs, Lone giver. Uden dem ville jeg ikke være der, hvor jeg er i dag. "  Læs mere  Læs mindre

Annika Erikka Andersen - "Jeg fik et stort advarselstegn, da mine børn blevet hentet og skulle passes, da min kæreste og jeg skulle til rund fødselsdag. Jeg satte mig på en stol og gik helt i sort. Min kæreste tog af sted alene, da jeg overhovedet ikke kunne overskue noget som helst. Jeg brød fuldstændig sammen, da han var gået og hulkede som et lille barn. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, for kunne ikke sætte ord på, hvad jeg var ked af. Den ene dag tog den anden, og jeg var sikker på, jeg var gået ned med stress. Jeg spurgte en god kollega til råds, da jeg kom på arbejde om mandagen. Det eneste, jeg tænkte på var, at jeg ikke kunne sygemelde mig, da vi ikke var for mange mennesker på jobbet i forvejen. Det blev fredag, og jeg gik og ordnede blomster på jobbet, kunne ikke overskue mit liv, de simple ting som madpakker og aftensmad. Min verden brød sammen, og jeg fik advarselstegn nummer 2!!! Min gode kollega, som jeg havde luftet tanken om stress, tog fat i mig og sagde, at nu vil hun hente vores chef, for jeg skulle have hjælp. Min chef, som er verdens bedste chef, man kan ønske sig, sendte mig straks ned til Lone. Der er sket en masse ting gennem hele mit liv, som jeg aldrig har fået snakket ud om, jeg har aldrig kendt mit sande jeg. Jeg havde derfor fået en depression. Kære Lone hjalp mig igennem, fik sat nogle ting på plads inderst inde i mig. Jeg er i gang med at lære mit sande jeg at kende. Den rigtige Annika er ved at komme frem, og det hele er den kæmpe hjælp fra Lone. Hun er helt fantastisk."  Læs mere  Læs mindre

Anonym klient - "Vores datter Sigrid havde ofte ondt i maven og ville ikke i skole og begyndte at få det dårligt. Hun blev mobbet i skolen og på mobilen og til sidst ville hun ikke i skole. Vi havde en samtale med læreren og psykologen, som forsøgte at få vores datter med i klassens samvær. Men det gik ikke og i 6. klasse søgte vi om, at få et ophold på julemærkehjemmet. Efter opholdet startede vores datter i en ny skole. I starten gik det godt, men efterhånden blev det hverdag og vores datter havde ingen venner. Hun sad hjemme foran fjernsynet og oplevede ikke at være en del af et fællesskab med andre unge. Ved et foredrag hørte jeg Lone og vi startede hos hende. Lone har hjulpet vores datter til at finde noget selvværd. Vores datter sagde i starten ikke meget til Lone. Men efterhånden som samtalerne skred fremad lukkede vores datter mere op, og Lone kunne hjælpe vores datter med at se muligheder. Der blev også planlagt og gennemført et møde med klasselæreren, hvor der blev aftalt nogle gode forslag, som læreren kunne hjælpe til med gennemføre. Vores datter fik derved nogle gode oplevelser og blev klar til at tage på efterskole. Der er hun nu og hun er blevet en hel anden glad pige."  Læs mere  Læs mindre

Katrine - "Jeg har fået mange redskaber og vil vende tilbage, hvis jeg får behov for flere. Indtil nu skal du have stor tak for din hjælp. Jeg har følt mig meget tryg hos dig. "  Læs mere  Læs mindre

Cecilia 18 år - "Forløbet hos Lone har været rigtig godt for mig. Jeg har været rigtig glad for at være hos hende, fordi jeg fik en, jeg kunne snakke med, men som også sagde, hvis jeg var galt på den, og hvad jeg kunne gøre. Lone har givet mig en masse brugbare hjælpemidler til min hverdag. Hun kan stærkt anbefales."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.