Lise Hansen - Psykolog

Lise Hansen

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Klinisk psykolog siden 1981. Specialist og supervisor i psykoterapi. Tilknyttet sygesikringen. Lise Hansen - Psykolog

Beskrivelse

Velkommen. Mit navn er Lise Hansen. 
Jeg har arbejdet som klinisk psykolog siden 1981, de første 15 år som ansat til arbejdet med børn, unge og familier og siden 1997 i egen klinik i Ebeltoft. 
Jeg er autoriseret psykolog og uddannet tegneterapeut.
Jeg har overenskomst med sygesikringen, dvs. du kan bruge en henvisning fra lægen hos mig. 

Har du svært ved at sætte grænser og for nemt ved at påtage dig skyld og dårlig samvittighed?
Få hjælp til at blive fortrolig med dine grundværdier, kvaliteter og følelser - i særdeleshed din vrede og til at give slip på uhensigtsmæssige eller selvdestruktive tankegange og handlemåder, så du kan blive bedre til at være god ved dig selv. 

Du har mulighed for bearbejdning af dine temaer og følelser, som fx. sorg, vrede, skyld, skam, angst, magtesløshed og manglende selvværd. 

Jeg arbejder fortrinsvis individuelt eller med grupper (børn, unge og voksne) og tilbyder både tegneterapi, billedeterapi og almindelig samtaleterapi - med udgangspunkt i kognitiv terapi.

Jeg tilbyder endvidere foredrag/undervisning om brug af billeder og tegneterapi i behandling. 
Metoden har især vist sig meget velegnet ved depression, angst og stress i kombination med kognitiv terapi. 

Opmærksomhed på den enkeltes fortolkninger, selvbegrænsende tankegange og handlemåder er centralt i min måde at arbejde på.

Eksempler på sådanne kan være:

  • negative tankegange
  • enten/eller tænkning
  • unødige bekymringer
  • vanskeligheder med at sætte grænser og for nemt ved at påtage sig andres problemer
  • stiller for store og urealistiske krav til sig selv


Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at lave en aftale om samtale.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.