Katarina Jensen - Psykolog

Katarina Jensen

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

”Målet er, at komme nærmere det liv, du ønsker at leve”. Jeg tilbyder terapi & psykologisk rådgivning til børn, unge, voksne, par & familier. Katarina Jensen - Psykolog

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES VIA GOMENTOR.

”Målet er, at komme nærmere det liv, du ønsker at leve".

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til børn, unge og voksne, herudover familie- og parsamtaler. Pårørende og andre betydningsfulde personer i dit liv er også velkomne til at deltage, såfremt du ønsker dette. Samtalerne foregår i min praksis beliggende centralt i Roskilde, Algade 26, nær stationen.

Profil

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) ved KøbenhavnsUniversitet og medlem af Dansk Psykologforening samt Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Jeg arbejder i overensstemmelse med de etiske principper for nordiske psykologer og er underlagt reglerne om tavshedspligt.

Som psykolog kan jeg tilbyde dig en professionel samarbejdspartner, som er optaget af at hjælpe dig bedst muligt og stille spørgsmål, der guider dig i retning af det liv, du ønsker at leve. Men du vil i høj grad også møde et medmenneske, der på en lyttende og ikke-fordømmende måde giver plads til at dine foretrukne historier bliver fortalt, således at dine ønsker, håb og drømme får en stærk stemme.  
 
Samtaler
I samtalerne er det vigtigt, at vi taler om det, som er hjælpsomt og meningsfuldt for dig. Det betyder, at vi sammen undersøger de udfordringer, du står overfor, og får synliggjort hvordan du kan komme nærmere det liv, du ønsker at leve. Du skal opleve, at hver samtale er effektiv, og jeg tjekker løbende, hvorvidt det vi taler om er hjælpsomt, eller om vi skal gå andre veje i vores samtale.
 
Jeg ser samtaler som rejser - rejser hvor jeg sammen med den eller de personer, jeg taler med, er optaget af at udfolde og undersøge initiativer, færdigheder, håb og drømme, som en hjælp til at stå imod problemer og vanskeligheder. Samtalerne skal give dig nye steder at stå, og mulighed for at fortælle andre historier om hvem du er, og hvad du står for som menneske. 
 
Et centralt mål for samtalen er derfor at mindske problemets indflydelse på dit liv. Det sker bl.a. ved at frembringe andre perspektiver på problemet end hidtil, og få klarlagt hvad du giver værdi til, og hvordan du ønsker at leve dit liv, således at der opstår nye handlemuligheder. 

Terapiformer
I det terapeutiske arbejde benytter jeg kun de mest effektive og videnskabeligt dokumenterede terapiformer. Det drejer sig bl.a. om narrativ, systemisk og kognitiv terapi. Det er individuelt, hvad der virker for den enkelte, derfor tilrettelægges hvert terapiforløb specielt til den eller de personer, jeg taler med.

Jeg har derudover god erfaring med brug af meditation i samtalerne, især mindfulness, som har vist sig at være effektiv over for flere problematikker bl.a. stress, depression og smertetilstande. Mindfulness øger vores evne til at være til stede og nærværende i nuet. Som en del af vores samtale er der således mulighed for, at jeg guider dig gennem en eller flere øvelser, dette med henblik på, at du lærer at bruge teknikkerne i din hverdag uden for terapirummet.

 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.