Vrede forældre er blot sårede børn, som ser voksne ud…

At være en god forældre er en af de hårdeste opgaver, tror jeg, vi kan komme ud for. For at være en god forældre må man nemlig være mental sund. Man må nødvendigvis have sine egne behov opfyldt gennem sine egne ressourcer. Og frem for alt, må man have helbredt sin egen sårethed, fra den gang man selv var barn. Hvis ens indre tilstand stadig er såret, vil man uundgåeligt opdrage sit barn med denne frygtsomme, såret, forsmåede, forladte, selviske eller vrede indre tilstand. Man vil enten gentage en masse af det ens forældre gjorde, eller man vil gøre det modsatte. I begge tilfælde vil man naturligvis forsøge at være den perfekte forældre, den man selv en gang så inderligt længes efter. Imidlertid er det, at være netop det modsatte akkurat lige så skadeligt. Balancen mangler, den man i sagens natur ikke har lært. Kort sagt; man kan ikke lære andre noget, som man ikke selv har lært. Så enkelt er det.

Men ingen forældre har nogensinde været perfekte, og vil heller aldrig blive det - det kan jeg vedkende mig som mor til to teenagere. Det vigtigste er imidlertid, at vi helbreder vores egne hengemte følelser, eksempelvis gammel vrede over ikke at blive set for den vi i virkeligheden var…

Vrede er nemlig en del af vores personlige kraft. Det er den energi vi bruger til at beskytte os med. Uden vreden ville vi blive dørmåtter og spytslikkere. I barndommen blev du sandsynligvis skældt ud, hvis du udtrykte vrede. Eller du blev måske sendt ind på dit værelse. Du lærte formentlig at stoppe dig selv, når du følte vrede. Måske lærte du også at bruge ”følelses-ombyttere”, for at skjule din vrede. Man ombytter følelser for at beskytte sig selv. I virkeligheden er det eneste et barn ønsker, blot accept og kærlighed. Og hvis det viser sig at være nødvendigt, at måtte lukke ned for det oprigtige, for at få accept, ja, så gør det lille barn gerne det. En nødvendig strategi som barn, men overordentlig uhensigtsmæssig og usund som voksen.

Vrede som ikke bliver tildelt udtryk, vil efterhånden sætte sig til muskelspændinger, spændinger i kæberne, skæren tænder, dårlig fordøjelse, overfladisk vejrtrækning, forhøjet blodtryk mm. Endvidere kan man standse sin vrede ved at forskyde den over på humoren, eller ved at bagatellisere den. Fremragende strategier som en gang fik dig til at overleve. Men nu skal du ikke længere overleve, NU skal du leve!  

Uanset overlevelsesstrategien går noget alvorligt tabt op igennem årene. Følelsen af at mærke det oprigtige fryses til is. Når vrede bliver til udbrud, raseri, råben eller skrigen, så har man nemlig for længst overhørt det oprigtige.  Eller i den modsatte ende, hvis man aldrig er vred, ja, så er dette lige så usundt. At være dørmåtte for andres adfærd gør rigtigt ondt.

Det gode er, at følelser blot er energi, som kræver sit udtryk, hvorefter de falder naturligt til ro. De fleste af os forstår bare ikke, at vrede begynder med mild irritation, og hvis det udtrykkes omgående, udlades det nemt og bekvemt. Dét er sund vrede.  

Øv dig at blive opmærksom på dine følelser. Hvis du noterer en spænding, så prøv at overdrive; knyt din hånd, spænd din kæbe, eller slå i en pude. Giv din følelse ord, spørg hvad den vil fortælle dig, og sig det derefter højt. Gør det samme når du mærker glæde. Sæt ord på, overdriv følelsen ved at hoppe, danse eller synge. Brug denne teknik så snart du bliver opmærksom på en følelse, og i en situation hvor du kan gøre det.  

Øv dig i at sætte grænser. Øv dig i at reagere og handle på din irritation. Følelser er hverken rigtige eller forkerte. De er der simpelthen. Det du føler om en anden, handler om din følelsesmæssige historie. Det som en anden føler om dig, handler om hans følelsesmæssige historie. At afgrænse sig selv er overordentlig vigtigt. Så øv dig i at respektere og værdsætte dine egne følelser. Ligesom andre bør værdsætte og respektere deres følelser.  Vi er hver især, og vi har ret til at have vores egen oplevelse, uden forsøg udefra på at manipulere med vores vrede, tristhed, frygt eller glæde. Punktum. At sige fra når du mærker irritation, er lig med egenomsorg, og egenomsorg er lig med kærlighed. Kærlighed til os selv, kærlighed til vores børn, og kærlighed til livet…