Vil du gerne have hjælp til at stoppe med at ryge?

Skrevet d. 20-2-2017 13:02:51 af Emilie Assentoft - Psykolog

Vil du gerne have hjælp til at stoppe med at ryge? 

17 % af danskere ryger hver dag. Så hvis du er afhængig af at ryge, er du derfor ikke den eneste. Der findes mange grunde til, at vi ryger. Vi har én gang stiftet bekendtskabet med rygningens og nikotinens umiddelbare dulmende og beroligende effekter på svære følelser, men også på behagelige og glædesfyldte følelser, og derfor giver det mening, at vi er blevet ved. For mange er rygningen, cigaretten og nikotinen blevet en tryg følgesvend i gode og dårlige tider. Man er måske også vokset op i et hjem eller socialt netværk, hvor der er blevet røget, og det kan på godt og ondt, have skabt en idé om, at det er sådan man gør. Men måske er du nået til et punkt, hvor du gerne vil prøve noget andet? Prøve et rygestop? Bevise over for dig selv, at du godt kan klare dig uden rygningen? Måske er du træt af lugten, bekymringer omkring effekterne på dit fysiske helbred og måske at skulle skjule det for andre? Måske er du nysgerrig på, hvordan dit liv ville se uden rygningen?

Mange har prøvet at stoppe utallige gange. Og grunden til det kan måske, blandt andet, være at man har stoppet alene. Utallige undersøgelser viser, at social støtte og opbakning er afgørende for et succesfuldt rygestop. Derudover er rygningen bare en af de sværeste afhængigheder at få bugt med! Så det er fuldt forståeligt, hvis du synes det er svært. Og det er her jeg kommer ind i billedet.

Hvordan vil  jeg gribe det an? 

I et rygestop forløb hos FRIHED i SIND, vil jeg forholde mig nysgerrig, ikke-dømmende og tålmodig ift. til din rygestopproces. Jeg vil tage udgangspunkt i, at du er ekspert i, hvad der virker bedst for dig, samtidig med at jeg vil tilbyde dig konkrete teknikker, hvis du har behov for dette. Noget af det som vi vi komme igennem er: 

  • Udfolde hvad rygning indebærer for dig? Er der særlige tidspunkter og følelser, der kan vække din trang og lyst til rygning?
  • Se på hvilke positive og negative effekter den har på dit liv, dine relationer og humør?
  • Jeg vil se på, om du tidligere har haft succes med rygestop, og hvad du mon gjorde der?
  • Give dig konkret rådgivning ift. hvordan du anvender e-kvit og andre offentlige tiltag, der kan være hjælpsomme i processen.
  • Give dig konkrete mindfulness-værktøjer, du kan anvende, når du bliver grebet af trang og lyst til at ryge.
  • Udvikle støttende og omsorgsfulde mantraer, du kan bruge, når det bliver svært.
  • Udvikle et huskekort, der kan minde dig om, hvorfor du ønsker at stoppe, og som du kan trække frem i hårde tider.
  • Lave en handleplan for, hvad du kan gøre i stedet for rygningen.
  • Sætte en konkret rygestop-dato, når du er klar.
  • Støtte dig i rygestop-processen, og bakke dig op, når det bliver svært og surt – og det eneste, du har lyst til, er at ryge.

Rent praktisk 

Hvis du gerne kunne tænke dig en session med henblik på at blive forberedt eller at stoppe med at ryge, så er du velkommen. En session koster 990,- (690,- hvis du er studerende, ledig eller førtidspensionist) og hvis du vælger et forløb over 5 gange, så får du den femte session gratis. Jeg har klinik på Frederiksberg, og der er gratis parkeringsmuligheder og let adgang til offentlig transport. Du er garanteret en empatisk og professionel psykolog. 

De varmeste hilsener Emilie

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.