Utroskab

Skrevet d. 5-1-2016 13:09 af Eva Olesen

Utroskab – det at elske sin næste som sig selv + den næste + den næste + den næste…

Måske er det på tide at forholde sig til emnet efter julefrokosterne hvor emnet pr. tradition ofte forekommer på dagsordenen. Hver 3. har oplevet det, været offer for det eller selv været aktiv i det, eller har måske været ”mentalt” utro f.eks. i dyrkelsen af hemmelige pornosites eller net-kontakter som partneren ikke må kende til.. Men man kan også have været mentalt utro ved f.eks. at have været mentalt delt (facebook ) været fraværende pga. arbejdsnarkomani eller andre former for fravær - eller have dyrket andre fortrolige rum med andre som partneren ikke har eller må have kendskab til. Det afgørende her er hemmeligholdelsen.  

Fortier du, benægter du, fortrænger du, væmmes du, græmmes du, hader du, bekæmper du -både dig selv eller din partner eller den tilfældige udefra kommende 3. part?

Utroskab føles som det ultimative følelsesmæssige svigt og næsten intet kan gøre helt så ondt som det. Det skyldes at vi rammes på det aller ømmeste punkt hvor vi har været helt 100 % åbne og sårbare og også derfor bliver så fortvivlede/rasende at vi forlader både hinanden og hele familien måske….

Vi rammes måske også ekstra hårdt på grund af en sårbarhed eller et svigt vi oplevede første gang i den familie vi oprindeligt voksede op i. Eller mindes evt. tidligere svigt fra tidligere parforhold

Det bliver krænkelsen og vreden bestemt ikke mindre af….Men I alle tilfælde så er der hjælp at få.

Ubearbejdet eller fortrængt og fortiet utroskab er måske netop det som sætter en stopper for parforholdet på længere sigt fordi man har ”lammet” en vital del af sit følelsesliv og erstattet det med noget andet. Et misbrug f.eks. eller pludselige ukontrollable vredes udbrud.

Tilgivelse kan først blive mulig efter at man har erkendt og bearbejdet alle de faktorer som første til at utroskab blev en udvej eller ventil i første omgang.

Men så kan den også føre parret til en dybere følelse af samhørighed og forpligtelse. Ja, en fornyet forelskelse og kærlighed på et ærligt grundlag.

Det at tilgive hinanden er en meget svær og langvarig proces som skal respekteres i alle sine faser men det er helt afgørende for evnen til at nyetablere parforholdet eller senere evt. at indgå i nye parforhold efterfølgende. Og den måde I håndterer det på vil efter alt at dømme også være normsættende for jeres børns reaktionsmønstre når de engang selv skal etablere sig i parforhold.  Så der er al mulig grund til at få hjælp i processen så man undgår det kostbare smertelige kontaktbrud. Og ydermere ser man tit et kontaktbrud som også kommer til at omfatte kontakten til en selv og det er det måske sværeste at overleve.