Tænke eller føle

Tænke eller føle?

I den vestlige verden er vi meget tilbøjelige til, at følge tankerne frem for følelserne. I afrika er mennesker meget til stede i kroppen og følelserne frem for tankerne. Dengang spanierne generobrede deres land, fra araberne fandt man en masse bøger om videnskab.

Bøgerne var skrevet af jødiske og arabiske videnskabsmænd. Nogle er bøgerne var oversat og blev en stor inspirationskilde til den videnskab, som bruges i dag. For, at få succes indenfor videnskab er det nødvendig, at tænke rationelt og logisk. Hele ens arbejde skal bevises, før resten af den videnskablige verden vil anderkende det.

Måske er videnskabens succes med, kun at tænke rationelt også årsag til følelsesmæssige problemer?

“Hvis jeg vælger tanken, men fravælger følelserne får jeg succes…”

Min bror har flere gange være indlagt på den lukkede afdeling når han har haft det dårlig. Mange af de sygeplejersker/sygeplejer er fantastisk gode til, at tage sig af patienterne. Kunne se, at min bror og de andre patienter havde de godt i deres selskab. Der var dog nogle af psykogerne, som sad med hovedet i den teoretiske viden, som de havde fra bøgerne.

De var næsten kun tilstede i tankerne. De har en dårlig kontakt til patienterne fordi de ikke gjore noget for,  atmøde patienterne følelsesmæssigt. Måske har de ikke lært det?

Min kæreste fik konstateret celleforandringer(forstadie til kræft) i livmoderhalsen. Livmoderhalsen skulle fjernes med et keglesnit. Efter operation skulle hun tale med en læge om, hvordan operationen var gået.

Denne læge virkede meget kold og fjern mens han læste op fra, hvad de andre læger havde skrevet.

“Jeg kan se, der er taget en prøve, som var positiv”, mens han sagde denne sætning talte han lavere og lavere.

“Betyder det, at der er blevet lavet en graviditetstest uden man har fortalt mig det?”, sagde min kæreste. “Ja det må være rigtigt”, sagde lægen. ” Jeg kan se du har haft problemer med, at blive gravid”, sagde lægen.

“Det jo nok fordi du er så overvægtig”

Chokeret blev min kæreste helt tavs. Om lægen sagde dette for, at bortlede opmærksomheden, fra at de ikke havde oplyst hende om, at hun var gravid ved jeg ikke. Kan en læge, som den læge jeg beskrev “gøre” folk syge fordi han ikke viser medfølelse?

Min kæreste blev meget vred over den første læge. Hun forlangte, at tale med en anden læge.

Denne læge var fra en helt anden “verden” en den første.

Han virkede varm og medfølende. “Der er begået en fejl ved ikke, at fortælle dig, at du var gravid. Det beklager jeg”, sagde han. “Den anden læge jeg talte med, sagde jeg ikke kan blive gravid p.g.a min overvægt”, sagde hun. “Det ikke rigtigt. Du kan sagtens blive gravid, hvis din livmoder er sund og rask.” “Jeg har oplevet kvinder, som er større end dig, som bliver gravide”

Denne læge var en komplet modsætning til den første læge.

Han tog sig mere tid og besvarede alle vores spørgsmål.

Jeg har haft kunder, som har prøvet, at være i behandling hos psykologer. Der er nogle af psykologerne, som holder en stor følelsesmæssig afstand til deres klienter. Disse psykologer vælger kun, at behandle klienterne ud fra en logisk og rationel synsvinkel. Psykologen er i hovedet, mens klienten har et følelsesmæssigt kaos, som giver nogle forvirrende tanker. Tror du, at klienten vil føle psykologen lytter til ham/hende?

Eller vil klienten tænke. “Jeg har ikke lyst til, at tale om min følelser til en psykolog, som er så kold og logisk?”

Det er ikke kun blandt psykologer, at der findes mennesker, som tror logisk og rationel tankegang kan løses følelsesmæssige problemer. De findes alle steder i befolkningen.

Disse mennesker er overbevist om, at man kan tage den videnskabelige tankegang og løse menneskers følelsesmæssige problemer ud fra rationelle logiske tankegange.

Som jeg ser det er det en stor misforståelse.

Det er, at bruge den forkerte værktøj, men insistere på, at det er det rigtige…

Hvis jeg er ked af det, men kun får logiske tanker fra “dig” kan det så trøste mig?

Nej det kan det ikke…

Et menneske består både af tanker og følelser.

Er disse logiske og rationelle mennesker bange for, at mærke deres egne eller andres følelser?

Er denne insistering på logik og tanker en skjult flugt fra, at mærke sine egne følelser?

Er, der en speciel grund til, at vælge om man vil være i hovedet eller i hjertet?

Hvorfor ikke både være i tankerne og i hjertet?

Måtte mennesker lærer, at blive hele mennesker i tankerne, følelserne og det vi gør…

Vælg et godt liv.