Stress påvirker din både din fysiske og mentale sundhed

Skrevet d. 9-1-2017 13:52:01 af Lilli Lewandowski - Coach, Stresscoach, Supervisor, Psykoterapeut MPF, Mentaltræner, Mindfulness instruktør, Parterapeut, Stressterapeut

Har du kørt i overhalingsbanen lidt for lang tid? Så er det vigtigt at du er klar til at tage konsekvensen! Jeg har gennem mit mangeårige erhverv som psykoterapeut og coach, mødt rigtig mange mennesker, som har skulle helt ned og ligge før de mærkede konsekvensen af langvarig stress. Det kan jo undre, at vi faktisk tillader os selv at misbruge vores ressourcer på den måde, for det er det vi gør. Men det der ofte sker er, at vi langsomt øger tempoet og med tiden bliver det øgede tempo "måden at være til på" og vi giver den måske lige lidt mere og lidt mere. Vi kobler hovedet fra kroppen og mærker ikke længere alle faresignalerne. Vi undgår at "stoppe op", for det føles ikke længere rart, så vi holder tempoet. Og bang, -så falder hammeren og den kan falde hårdt. Mange synes i første omgang slet ikke de blev advaret, men efterhånden som chokket har lagt sig, ser de fleste mønsteret og hvorfor det gik som det gik... Derfor kan det ikke understreges tydeligt nok, at det er værd at reagere på de små stress symptomer og hvis du ikke selv formår at håndtere eller handle på det der udløser dem, så søg hjælp. Når først den alvorlige stress har grebet i dig, kan det være svært at komme tilbage og genfinde balancen. Så lyt og tag det din krop og din psyke fortæller dig alvorligt. Rent faktisk er vi mennesker udstyrret med et ret unikt og fantastisk system, hvis blot vi lyttede og tog det alvorligt!

Har du brug for hjælp - kontakt for info!

Jeg tilbyder også OnLine sessions

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.