Stress og depression

Skrevet d. 12-11-2014 11:41:03 af Anne-Dorte Wæver - Coach, Psykoterapeut, Stresscoach, Traumeterapeut

Hvordan du kan komme ud af din stress ved hjælp af Terapi og Ansigts Refleksterapi i en fin kombination.

En unik, effektiv og behagelig metode til behandling af stress.

Jeg har i mange år arbejdet med stress - i form af hjælp til stressramte medarbejdere - og jeg må konstatere, at det bedste, hurtigste og mest behagelige resultat opnås gennem en kombination af Terapi og Ansigts Refleksterapi. 

Jeg har altid holdt af princippet om, at man skal strække sig og gøre det bedste man kan - i det omfang man kan. Det i sig selv, kan være en stor opgave og en hård proces, når man er ramt af stress. Derfor begyndte jeg, at lede efter en metode, der kunne kombineres med terapi, - en metode, hvor processen kunne fortsætte, men hjernen kunne få lov til at slappe af – få et lille tiltrængt frikvarter!

Ved et tilfælde kom jeg i forbindelse med Ansigts Refleksterapi og da jeg opdagede, hvor effektiv metoden er, til at få klienten til at slappe af helt ind i sjæl og sind, var jeg ikke længe om, at få det integreret i mit terapi arbejde.

Jeg synes, det er fantastisk at kunne tilbyde et pusterum, hvor klienten ikke skal yde noget, men for en gang skyld “bare” skal modtage. Slappe af ved at modtage den blide, behagelige men effektive ansigts refleksterapi og samtidig vide, at kroppens egen kemi arbejder for en, i at skabe balance mellem hoved og krop.

Det er fantastisk at opleve den glæde og stolthed, der viser sig for den stress ramte, når han/hun mærker det, at få fat i sig selv og langsomt begynder sin vej tilbage på en langt mere styrket måde.

I terapien hjælper jeg klienten til at blive opmærksom på egne mønster og vaner og giver samtidig klienten redskaber til at transformere sin dagligdag på en ny og hensigtsmæssig måde. 

Ansigtsrefleksterapien virker yderst beroligende på hele centralnervesystemet og arbejder dybt for at skabe en balance i hele kroppen og dermed hjernens kemi. 

Det er yderst effektivt, når sind og krop arbejder sammen. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.