Stress må ikke være et tabu

Skrevet d. 7-3-2016 09:53:52 af Lilli Hangaard Lewandowski

Stress er efterhånden snart allemands eje og når noget bliver allemands eje, så er det som om vi holder op med at lytte og reagere på det. Jeg husker da jeg var barn, var skilsmisse nærmest en katastrofe og det var noget der optog folk og der var megen omsorg for de mennesker der gennemgik noget sådant. Idag er skilsmisser blevet meget normalt og det er ikke længere noget vi reagerer voldsomt på, nærmest bare, nå nu også dem.. Og sådan er det også blevet lidt med stress, -når noget bliver allemands eje, tager vi os ikke længere rigtigt af det. Medmindre det virkelig ser galt ud og alligevel, så holder vi os helst lidt på afstand, lidt ligesom den "dårlige" skilsmisse, for tænk hvis vedkommende bliver ked af det eller på anden måde reagerer. Derfor går alt for mange alt for længe med stresssymptomer og får ikke handlet eller draget omsorg for det der er, for stress er nærmest blevet "normalen". Omgivelserne reagere måske heller ikke på, at vi jævnligt giver udtryk for, at noget ikke er helt godt. For alle er stressede... 

Vi må ikke glemme at tage stress alvorligt, heller ikke selvom vi synes alle bruger udtrykket i flæng. Der er grader af stress og stress starter jo et sted. At vi så i mange tilfælde er i stand til at selvregulere og finde balancen igen, er jo godt, men går det generelt den negative vej i stressspiralen, er det vigtigt at reagere. 

Hvis du mærker stresssymptomer eller du hører/oplever din kollega, ven, mand, kone osv, udtrykke bekymring for stress eller udvise tegn. Så tøv ikke med at spørge. Det kan være dig der giver skubbet til at vedkommende finder balancen igen eller den rette hjælp!


De bedste hilsner

Lilli H. Lewandowski