Stress kriser og stresshåndtering

Skrevet d. 20-11-2015 16:13:18 af Finn Toftlund

ARBEJDSRELATERET STRESS

 

Arbejdsrelateret stress, kriser og stresshåndtering

 

Arbejdsrelateret stress, kriser og stresshåndtering

Stress truer ikke bare den enkeltes livskvalitet, velbefindende og helbred. Stress har kæmpe store sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Stress er en belastningstilstand, der enten skyldes direkte og konstaterbar ydre påvirkninger(stressorer) eller indre pres, der kan opleves som en krise eller konflikt.

Krise

Begrebet krise bruges inden for psykologien og psykiatrien til at betegne den uligevægt, som kan opstå ved et stort og længerevarende pres.

Krisen opleves som tab af mening, en følelse af kaos, vrede, håbløshed, fortvivelse og angst.

Der kan skelnes mellem to forskellige slags kriser:

Udviklingskrisen og den traumatiske krise.

En udviklingskrise er en del af det normale liv, og en sådan kan eksempelvis udløses af at blive forælder, få nyt arbejde, blive pensioneret, o.lign.

En traumatisk krise er den psykiske tilstand i forbindelse med en ydre hændelse, hvor individet føler sig truet på selve eksistensen eller sin oplevelse af tryghed og sikkerhed.

Almindelig Stress

Fra naturens side er stress en livsvigtig reaktion, der gør os i stand til at håndtere farlige situationer. En stressreaktion er kroppens eget alarmberedskab, som gør os i stand til at håndtere en oplevet trussel eller belastning. Nu om dage har stressfaktorer en anden karakter end forhistoriens farlige dyr eller fjender.

Stress kan være kortvarig og optræde akut f.eks. eksamensnervøsitet eller langvarig eller kronisk. Det kan være deadlines på arbejdet, en konflikt i privatlivet eller en trafikprop. Når konflikten er løst, falder kroppen til ro og stressreaktionen aftager. Kroppens stressreaktion er hjælpsom, når vi skal præstere, men kun hvis vi skal præstere i kortere perioder af gangen.

Stress er i udgangspunktet ikke en sygdom, men problemet i dag er, at belastninger og stressfaktorer ofte varer i længere tid. Stressreaktionen virker normalt hensigtmæssigt nogle timer. Ved længere tids stressbelastning kan kroppens stresshormoner blive skadelige.

I det hektiske moderne samfund kan belastninger, uforenelige krav, øget tempo m.m. betyde, at stresstilstanden varer i uger, måneder eller år.

Hvis ikke vi får slappet af undervejs, bliver restitueret og oplever pauser mellem belastninger og udfordringer, vil stresstilstanden få mere og mere alvorlige konsekvenser for den pågældende.

Længerevarende stress kan udvikle sig til depression, angsttilstande og i værste fald fysiske sygdomme. Medvirkende til denne udvikling hører også personlige medfødte og/eller udviklede sårbarhedsfaktorer(tilknytningsforstyrrelser) og en særlig psykologisk udviklingshistorie.

Langvarig stress

Langvarig stress

Når man går ned med stress har det oftest været langvarigt undervejs og man har gradvist mistet forbindelsen til sig selv og til andre – kollegaer, kæresten og måske ens børn. Langsomt har man droslet ned for fritidsaktiviteter, sport og sociale arrangementer og weekenderne bruges til at overleve, så man lige kan klare ugen efter. Pludselig siger kroppen fra og man oplever ofte at blive angst, deprimeret eller blive overvældet af en massiv træthed, der bare ikke vil forsvinde, uanset hvor meget man forsøger at ‘tage sig sammen’.

Arbejdsrelateret stress og arbejdskrav

Vi ved i dag meget om, hvad der skaber stress, og hvad der forebygger stress – stress kan opstå, når vi arbejder i et felt, hvor der er mangelfuld eller dårlig ledelse, modsatrettede krav, uvished og omstilling, og hvis vi føler, at vi ikke har de tilstrækkelige faglige kompetencer til at varetage opgaverne. De fleste ønsker at yde deres allerbedste – også udover det menneskeligt mulige, hvorfor det  kan føles som et personligt nederlag, hvis man går ned med stress.

Arbejdsrelateret stress

 

Stresshåndtering

I et længere rådgivnings-eller terapiforløb er målet, at du får hjælp til selvhjælp. Vi vil fokusere på at identificere og forandre de individuelle og arbejdsmæssige situationer, der skaber stress. Du vil få teknikker der virker stress- reducerende og metoder til at du fremover kan forebygge og håndtere stress, ligesom vi  vil arbejde med evnen til at kunne afgrænse dig selv i arbejds- og privatlivet.