Stop dig selv

Skrevet d. 21-12-2015 09:31:12 af Neela Maria Sris

Rigtig mange oplever at falde i de samme fælder og falder i de samme uhensigtsmæssige mønstre. Det kan være du også oplever det. Spørgsmål som “Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at gentage disse mønstre?”, “Hvorfor kan jeg ikke bare droppe mine gamle vaner, jeg ved jo godt hvad der skal til - hvorfor gør jeg det ikke bare?” er meget normale tanker at have om det. Nu er det snart jul og i juletiden er der mange der oplever at det er svært at begrænse mængden af søde sager og fed mad.

Jeg arbejder meget med kognitiv terapi. I kognitiv terapi har man meget fokus på tankerne. Tankerne har meget stor betydning for hvordan vi føler og betydning for hvordan vi tackler forskellige situationer i vores hverdag. Det er dog ikke situationen der er det vigtigste - det vigtigste er hvordan vi håndterer situationen. Bare det at blive bevidst om tankerne er et stort skridt på vejen mod forandring og på vej mod ikke at blive styret af vores tanker. Tanker er bare tanker og vi behøver ikke at stole blindt på vores tanker. I denne video lærer jeg dig en teknik til at stoppe dig selv, så du ikke bliver ved med at gentage disse dårlige vaner.