Selvværd: en klemt størrelse i vores præstationskultur

Skrevet d. 19-4-2016 20:37:24 af Carit Abrahamsson

Jeg møder mennesker i min praksis, som peger på et lavt selvværd som roden til deres vanskeligheder. De ønsker at arbejde på at få et bedre selvværd, hvilket vil sige, at de ønsker at lære at værdsætte sig selv.

 

Det er min oplevelse, at vi lever i en præstationskultur, hvor vi let kommer til at binde vores glæde op på vores evne til at præstere. Det forventes, eller vi forventer selv, at vi kan levere en spændende karriere, har en flot, sportstrænet krop, danner par med en attraktiv partner, får 2, 3 eller 4 børn, mestrer forældrerollen osv. Mange mennesker opbygger på den måde en høj selvtillid, men selvværdet bliver derved klemt, for vores selvværd baserer sig ikke på vores præstationer.

 

Selvtillid handler om at gøre. At præstere giver os selvtillid, det vil sige tillid til, at vi kan mestre de forventninger, der er til en given opgave eller aktivitet. Det er således ikke ualmindeligt, at se mennesker med stor selvtillid og et lille selvværd. Selv om de præsterer flot og langt over gennemsnittet, giver det ikke anledning til, at de værdsætter sig selv. Fundamentet er sart og en enkel præstation, som svigter og rammer ved siden af målskiven, kan være nok til, at de føler sig utilstrækkelige.

 

Selvværd handler om at være. At du værdsætter dig selv med alt, hvad du indeholder – vi taler om hele pakken. Både de sider og kvaliteter, som du gerne viser frem og dem, som du er mere tilbøjelig til at skjule eller gemme væk. Du kan altså ikke præstere dig til et sundt selvværd. Ligeledes er det vanskeligt at arbejde alene med sit selvværd. Selvværd er et relationelt begreb, som både nedbrydes og opbygges i relationer. Dit selvværd påvirkes positivt, når du deltager og bidrager i relation til andre, når du i den andens kærlige øjne oplever, at du bliver set, at du er betydningsfuld, at det er vigtigt, at det er dig, at du er vigtig – ikke for det, du gjorde, men fordi det var dig, der gjorde det.

 

Vi er ikke alle vokset op med relationer, der har set og mødt os i det omfang, der skulle til, for at vores selvværd kunne udvikle sig sundt. Og selv med et almindeligt sundt selvværd, kan det være svært ikke at lade sig rive med af præstationskulturen. Heldigvis er vores sind medgørligt, så vi kan arbejde og udvikle vores selvværd. Det kan være sammen med gode venner og familie, og hvis netværkets velvilje ikke slår til eller ikke findes, kan terapeutisk bistand være med til at skabe et rum for arbejdet.

 

Selvværdet bliver klemt i en præstationskultur, som honorerer ’at gøre’ frem for ’at være’. Hvis vi stræber efter at bedre vores forhold til os selv, leder præstationskulturen os ud på et sidespor. Vi kan ikke præstere os til et godt selvværd, og præstationskulturen bliver hamsterhjulet, hvor vi løber rundt og rundt uden at komme videre. Kender du det?