Selvomsorg

Skrevet d. 12-9-2015 19:11:03 af Rikke Hvelplund

Når jeg arbejder med klienter er det slående, hvor svært det kan være at holde af sig selv som den man er. Det er næsten som om, at det kan være nemmere at være åben, nysgerrig og hjertelig overfor andre end overfor sig selv.

ikke sjældent handler terapi om flere temaer på en gang. Der er selvfølgelig "problemet" eller flere af dem. Men så er der også den relation, som klienten har til sig selv. En forholdemåde underlagt skepsis, hårdhed, fjendtlighed eller fordømmelse.

"jeg er så flov over, at....."

"jeg ved godt, at jeg ikke burde have det sådan her....."

"jeg er vildt ringe...."

En ting er at bøvle med noget, som er virkelig svært og uoverskueligt, for ikke at sige uforståeligt til en start. Men at være efter sig selv oveni er bare strået der knækker kamelens ryg. 

I terapi arbejder vi derfor både med problemerne og relationen til en selv. Det er en gave at være to, hvor terapeuten med varme, åbenhed og fordomsfrihed støtter op om lysten til at give sig selv den allerbedste og kærligste behandling i en svær tid. Når først omsorgen er der, så kan alting ske. Så vokser klienten, tager stilling, mærker, føler, forandrer. Bliver handledygtig i en foranderlig verden, hvor udfordringerne står i kø.

Jeg glæder mig til at møde dig - du er velkommen .