Samtaleterapi kan hjælpe dig videre efter en efterfødselsreaktion

Er du lige blevet mor eller far og har du svært ved at trives i den nye forældrerolle? Hvis du som nybagt mor eller far f.eks. føler et stort indre kaos og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, kan samtaleterapi være vejen til at styrke dig, din familie og relationen til dit barn. Samtaleterapi kan fx hjælpe dig med at få sat ord på de dybereliggende følelser, give dig ny indsigt og hjælpe dig til at få øje på dine ressourcer og nye handlemuligheder. I mit rum er der ingen løftede pegefingre, for jeg er overbevist om at du gør det så godt som du kan.

Mange nybagte forældre beskriver at det svært at acceptere at dét der burde være en lykkelig tid er gået helt anderledes end forventet, og ofte hører jeg at der både fra forældrenes egne og fra omverdenens side er en forventning om at man bør tage sig sammen eller det går væk af sig selv. Det kan derfor være en svær proces at nå frem til den erkendelse at man har brug for hjælp. En efterfødselsreaktion påvirker ikke kun den ramte forælder. Den påvirker også familien omkring og relationen mellem forælder og barn. Derfor er det vigtigt at søge hjælp i tide.

Samtaler hjalp mig igennem krisen

Sidsel Jensen, en 41-årig mor, udviklede en efterfødselsreaktion for lidt over 4 år siden. Hun beskriver situationen lige efter kejsersnittet således: ”Jordemoren kom over og stak barnet lige ned i hovedet på mig. "Så kan du snakke med din datter" sagde jordemoren. Lige præcis dét synes jeg var enormt akavet. Hvad pokker skulle jeg sige til dette fremmede væsen, som alligevel ikke forstod hvad jeg sagde? Jeg fandt på et eller andet, men håbede at jordemoren snart ville fjerne hende igen. Nu havde jeg jo set hende”.

”De første par dage var jeg fuldstændig ligeglad med hende. Jeg var umådelig trist og havde dårlig samvittighed. Af og til græd jeg over det store ansvar der fulgte med at blive forælder, og over den fortid der aldrig mere ville komme tilbage. Aldrig mere en ubekymret tilværelse hvor jeg kunne gøre præcis som det passede mig. Når jeg så hende ligge i voksiposen, tænkte jeg: Bare det var mig der lå dernede og blev passet på og puslet om, og slap for så stort et ansvar”. Ifølge Sidsel Jensen mærkede hun ikke glæden ved sin datter de første mange måneder. ”Samtalerne hjalp mig igennem den svære tid, her følte jeg mig forstået og fik gradvis mere tro på mig selv, og da hun var ca. 9 måneder tænkte og mærkede jeg for første gang: Jo, nu elsker jeg min søde lille datter, selvom hun er besværlig til tider. I dag er hun 4 år, og hun er den jeg elsker højest i hele verden. Sådan har jeg haft det et par år nu. Kærligheden vokser for hver dag”.

Ikke to efterfødselsreaktioner er ens, men det er for kvindernes vedkommende ofte dygtige kvinder der tilsyneladende har tjek på tingene, og som kan have et stort behov for kontrol, der er i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion.

Et stort ydre pres kan være dråben

Både for mænd og kvinder kan et stort ydre pres som f.eks. en hård fødsel, et kolikbarn eller mangel på søvn være dråben der får bægeret til at flyde over. Mange af dem der søger hjælp, har dét til fælles at de tidligt i deres liv har oplevet nogle ting der gør det svært for dem at være forældre. Man kan sige at det ydre pres kan være med til at genaktivere gamle (ofte før-sproglige) erindringer om hvordan man selv oplevede det at være spædbarn. Hvis man tør se den svære tid som en oplagt mulighed for at udvikle sig som menneske ved at tale om de dybereliggende følelser og give sit eget indre barn den omsorg det har brug for, så mener jeg man har mulighed for at nå langt i sin egen udviklingsproces.

Mændene er desværre stadigvæk en overset gruppe, og mange af dem ikke får den hjælp de har brug for. En af grundene er desværre nok at det endnu er så tabubelagt for en del mænd at bede om hjælp og at tale om følelserne.

Mit mål er at være med til at afmystificere fænomenet ”efterfødselsreaktion” og aflive myten om at det for alle er en stor lykke at stå med sit eget forsvarsløse barn i armene, så der forhåbentlig både er flere mænd og kvinder der tør komme ud af busken og få sat ord på at de har det svært. Og jeg vil også gerne være med til at formidle det vigtige budskab, at det er muligt at få det godt igen. Jeg kan se at det ofte er en kæmpe lettelse at få sat ord på hvordan de har det og finde ud af at reaktionen ikke er ualmindelig.

Symptomer på en efterfødselsreaktion 

Det er ikke usædvanligt at opleve nogle af symptomerne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om symptomerne er vedvarende:

• Du har en følelse af ikke at være god nok til at passe på dit barn.
• Du har lyst til at flygte fra det hele.
• Du er selvbebrejdende og har lav selvtillid.
• Dit humør er svingende.
• Du har søvnproblemer eller manglende appetit.
• Du mærker panikangst eller ængstelse.
• Du føler skam eller skyldfølelse.
• Du har flere grå dage end gode.
• Du er bange for at miste kontrollen.
• Du er ofte nedtrykt og ked af det.
• Du frygter at gøre skade på dig selv eller barnet.
• Du er blevet mere udfarende eller aggressiv.
• Du føler ikke glæde (nogle føler ikke glæde ved barnet, men ikke alle).
  

Her er nogle forslag til hvad du kan gøre for dig selv:

• Planlæg ikke for meget eller for lang tid frem og gør kun dét du kan overskue.
• Lad være at sammenligne dig med andre.
• Acceptér dine tanker og følelser, også dem som ikke er positive. ’
• Vær opmærksom på dine egne behov, og tag hensyn til dem.
• Hvil dig når dit barn sover.
• Fortæl din kæreste eller andre omkring dig hvordan du har det.
• Bed om hjælp til praktiske ting.
• Afsæt tid til voksentid med din kæreste.
• Lyt kun til gode råd fra personer du har tillid til.
• Sæt grænser for besøg (hvor mange og hvor lange).
• Spis sund mad og undgå for meget kaffe og alkohol.
• Gå ture. Frisk luft og bevægelse modvirker depression og fremmer iltoptagelsen.
• Afsæt tid til dét der giver dig energi, f.eks. en tur i biografen m.m. 

Et tip: Selvom det ikke er let, så prøv at have barmhjertighed med dig selv. Husk dig selv på at du gør det så godt som du kan, og at forandringer tager tid.

Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig for en gratis uforpligtende samtale, så du kan høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, og du får lejlighed til at mærke om kemien føles god. Det er muligt at bearbejde en efterfødselsreaktion og få det godt igen. Jeg følger dig gerne på vej.