Særligt sensitiv på job

Skrevet d. 4-12-2014 10:19:04 af Birgitte Hermann

Når man er særligt sensitiv er det godt at kunne sætte sine grænser og være tydelig. Det gør det nemmere at samarbejde med kolleger og chefer. Det er ikke helt nemt for den sensitive, da empati er en del af det sensitive træk. Man vil så nødigt gøre andre kede af det.

Birgitte Rosetzsky Hermann er familiecoach for særligt sensitive familier og arbejder desuden med stressramte sensitive mennesker.

Hvad betyder det at være særligt sensitiv

At være særligt sensitiv er ikke en diagnose, men et personlighedstræk de fleste mennesker har. Der er dog mellem 15 – 20 % af os, der har det i særligt grad.

Særligt sensitive mennesker tænker, mærker og føler mere og kompetencer som empati, forestillingsevne, detalejeorienterethed, perfektionisme , refleksion og æstetik er særligt stærkt hos disse sensitive.

At være særligt sensitiv på arbejdsmarkedet

Det er en kæmpe udfordring for det stærkt sensitive menneske at være på arbejdsmarkedet. Når man tænker, mærker og føler mere, kan man være sårbar sammen med andre mennesker, man skal samarbejde med. Det er derfor en god ide at arbejde med at være tydelig med hvordan, man gerne vil samarbejde, have sin mulighed for fordybelse uden at blive forstyrret, have sine pauser osv. Det vil derfor  også være vigtigt for den sensitive at arbejde med sit selvværd, så den sensitive ikke får følelsen af at være forkert, men at det er helt i orden at være på den måde. Mange mennesker har det sådan, næsten hver 5 . menneske i verden, så det er helt i orden.

Hvis det sensitive menneske får de rigtige betingelser på arbejdsmarkedet, vil arbejdsgiveren få en fantastisk arbejdskraft i trivsel og harmoni.

AT hjælpe sig selv som særligt sensitiv

Det sensitive menneske skal lære sig selv godt at kende og sørge for ro og fordybelse og ikke at blive overloadet.

Tankemylder er tegn på mistrivsel.  Husk at musik, natur, sport, ro og fordybelse er redskaber til at komme ud af tankemylderet. Man kan på nettet lære nogle gode mindfulness øvelser til at træne fokusering.

Et godt selvværd er altafgørende

For at blive mere bevidst om sig selv og sine reaktioner og få udviklet et godt selvværd er coaching et rigtig godt redskab. Coaching tager udgangspunkt i der ,hvor du er i dit liv og hjælper dig hurtigere videre end du selv er i stand til.

Ved at udvikle sig indenfor disse områder kan man undgå stress på jobbet og få en dejlig hverdag, hvor det sensitive træk er en styrke, for det sensitive træk er jo nogle fantastiske evner at være givet.

 

De bedste hilsener

 

Birgitte Rosetzsky Hermann