Sårbarhed efter forliste kærlighedsforhold

Når man elsker et andet mennesker er det både på godt og ondt.
Vi er nød til, at være der hvor vi kan mærke hinanden…

Kærlighed er som en energi, man sender ud og modtager i et gensidigt kredsløb.
Mennesker som har oplevet den store kærlighed kan være så uheldige, at de mister den igen.
Så trækker vi os tilbage og vil beskytte os selv.

“Jeg vil ikke binde mig til et andet menneske igen” høre vi os selv sige.
Vi vil helst ikke være, der hvor vi er sårbare.
Måske vil vi kun have det positive uden det negative.

Et dansk ordsprog siger også:

“Jeg vil kun tælle de lyse timer”

Meget positivt, men måske betyder det også:

“Jeg vil ikke tage stilling til de mørke timer”

Vi kunne lige så godt sige.”Jeg vil kun have solskin uden regn”.

Lyder det særlig realistisk ?

Nej vel ?

Lidelse er nu engang lige så sikkert, som glæde.
Det er ikke helt til, at vide hvornår vi får den, men helt givet, at vi får den.
Derfor må vi acceptere, at vi vil møde smerte og glæde i vores liv.
Hvis vi ikke vil være, der hvor vi er sårbare kan vi aldrig komme til, at elske et andet menneske fuldt og helt…
At beskytte sig selv mod smerte er en naturlig reaktion, men vi vil aldrig møde kærligheden igen, hvis vi ikke lægger vores skjold og rustning.
Mennesker er meget følsomme og kan mærke næsten enhver forandring hos vores medmennesker.
Derfor er vi nød til, at have et afklaret forhold til os selv, hvis vi vil møde kærligheden hos andre.