Sådan prioriterer du din tid bedre

Skrevet d. 14-12-2015 10:42:44 af Jesper Schack Clausen - Coach

Mangler du også en ekstra time i døgnet? Bare én ekstra time i døgnet? Det har jeg personligt synes mange gange - 25 timer, så kunne jeg måske nå det meste jeg ville. For jeg vil jo bare gerne så meget. Men det er et spørgsmål om at forholde sig til sin tid og at anskue tid på en anden måde.

Så her er en lille opgave:

Forestil dig at du har en bowle - den symboliserer din tid. For tid er groft sagt alt vi har. Vi har tid fra vi er født til vi skal herfra igen. For at illustrere din tid skal du forestille dig at du fylder din bowle op med noget, f.eks. mandariner og når der er fyldt helt op er “glasset fyldt” og der er ikke plads til mere. Medmindre man selvfølgelig tager nogle mindre ting, såsom nødder. Så er glasset meget fyldt og der er ikke plads til mere. Men hvad hvis man tager nogle endnu mindre ting, i min videos tilfælde sukker - så er det hvert fald fyldt. Nu er vores liv virkelig fyldt. Og dog.. for der er også lige plads til noget kaffe. 

Så nu tror jeg godt vi kan sige at glasset er fyldt. Mandarinerne er udtryk for de vigtigste ting i dit liv - familie, kærlighed, vennerne, passion, lidenskab. Nødderne symboliserer de ting vi er nødt til at forholde os til - hus, job, bil m.m. Sukkeret er alle småtingene ved siden af. 

Så hvis du forestiller dig at du i stedet havde taget tingene i din bowle i omvendt rækkefølge - dvs. alle de mindste ting, derefter de mindre ting du skal forholde dig til og så til sidst mandarinerne. Så havde du prioriteret de ting der betød mindst for dig. Så du bør i stedet fokusere på de ting der er vigtigst for dig, f.eks. familie, venner, kærlighed, passion m.m.

Se min GoMentor Talk ovenfor hvor jeg illustrerer denne prioritering af tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.