Sådan gør du regnsvejsdage til solskinsdage.

Skrevet d. 27-1-2017 16:36:38 af Ida Tangsgaard Jensen

Jeg sidder og kikker ud på regnen og tager mig selv i at tænke, sikke et møjvejr, som så mange gange før.

Forskellen i dag er, at jeg er opmærksom på, det er denne tanke, der igen har fået lov at snige sig ind. Det gør, jeg kan ændre denne.

I virkeligheden er regnvejrsdage perfekte til at fordybe mig og få lavet nogle ting inden døre, som f.eks.

  • Skrevet nyhedsbrev
  • Lave regnskab
  • Fordybe mig i nyt kursusmateriale
Når jeg har fri, kan det være at tænde nogle sterinlys, sidde med en god kop kaffe og læse i en bog, se fjernsyn eller lytte til nogle lydfiler mv.


Både regn og sol er vigtige

Ja, ja du ved det jo godt, sol og regn er vigtig, når noget nyt skal vokse.

Alligevel hungrer du måske efter solskinsdage.

Når du planter nye frø i haven, har de brug for
  • Lidt gødning
  • Regn eller vand, som hjælper frøene til at spire
  • Solens varme, så planterne kan vokse op
Du kan lære at bruge regnvejrsdagene, til at blive mere nærværende, bevidst, vokse og sætte en ny retning.
 

Sæt en ny retning

Da du alligevel ikke kan ændre på regnvejrsdagene, kan du i stedet bruge dem konstruktivt.

Det handler om de tanker, du tænker. Det gælder udanset, hvordan du tænker om
  • Regnvejrsdage
  • Dit parforhold
  • Dine børn
  • Arbejde
Jeg forsøgte selv i årevis at lave min mand om, uden det lykkedes særlig godt. Det var det samme, som at forsøge at ændrer på regnvejret.

I dag kan jeg se, at den modstand han gav mig, fik mig til at vokse som menneske og lære en masse nyt.

Da jeg begyndte at ændrer på mine tanker om, hvordan jeg synes min mand burde være, fik både han og jeg det meget bedre.

Gennem terapi og kurser i mindful living kan jeg hjælpe dig til at gøre regnvejrsdag til solskindage.




Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.