Sådan får du en god nattesøvn

Skrevet d. 8-11-2014 15:01:59 af Gitte Langkjær Lund - Coach, Stresscoach, Mentor

God søvn, og tilstrækkelig af den er en basisforudsætning for et godt helbred.Både fysisk og psykisk. Vi taler 7-9 timer hver nat, eller som den ayurvediske lægekunst siger: 8-10 timer;)

Ifølge den seneste forskning med den danske hjerneforsker Maiken Nedergaard, renser vi hjernen, når vi sover.  Denne rensning er væsentlig og kan kun finde sted under søvn. Risikoen ved mangelfuld søvn? Alzheimers. 

Her får du mine anbefalinger til at sove godt:

  1. Sørg for udluftning og godt indeklima i dit soveværelse
  2. Vælg seng, dyne og sengetøj med omhu
  3. Sørg for en jævn døgnrytme, hvor du står op og går i seng på fast tid hver dag
  4. Hold igen med kaffe (koffein i det hele taget) i løbet af dagen, og drik dagens sidste kop kl. 15.00
  5. Hold igen med alkohol
  6. Sluk for tv, computer, Ipad, Iphone og andre skærme senest to timer inden, du går i seng
  7. Sørg for at være moderat fysisk aktiv hver dag
  8. Få frisk luft hver dag
  9. Ingen hård motion op til to timer inden, du går i seng
  10. Slap af og lad hvilen falde på dig de sidste to timer inden sengetid
  11. Tag eventuelt et roligt, varmt bad, inden sengetid

Det bedste resultat får du, når du stringent følger det hele. Gør det hele i en uge, og se hvordan det påvirker dig. Du er naturligvis også velkommen til at plukke i det, som det passer dig.

HVIS  årsagen til din dårlige søvn skyldes for meget STRESS i kroppen , så anbefaler jeg, at du samtidig opsøger hjælp til at komme af med din stress og genfinde balancen.

Med ønsket om god nattesøvn til jer alle.

KH Gitte Langkjær Lund

 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.