Sådan bruger du din intuition

Skrevet d. 12-11-2015 14:10:30 af Malene Hjortflod

Hvad er intuition? Nogen kalder det en mavefornemmelse, nogen kalder det en sjette sans, nogen kalder det en spirituel evne. Jeg ved at vi alle har adgang til vores intuition, vi kan høre den mere eller mindre, og jeg ved at det er super givende at have den som en del af ens hverdag. Det har jeg selv erfaret, jeg bruger min intuition igen igen og det giver mig en masse god hjælp til hvad jeg har lyst til og hvad der er den rigtige beslutning og det kan du også få gavn af.

Så i stedet for at altid bruge hovedet, hvor vi baserer beslutninger på gamle erfaringer, spor og overbevisninger, så brug din intuition for den er lige nu og her.

Det første du skal gøre er at vide hvad det er din intuition fortæller dig. Der har jeg lært en øvelse der handler om at lukke øjnene og forestille dig at du går ind i dit tøjskab og vælger det stykke tøj du føler dig aller mest tilpas i. Se det for dig, mærk det, hvordan føles det i dig? Bid mærke i hvor den følelse sidder i kroppen, er det i halsen? i brystet? kilder det? er det et smil på læben? Hvordan har du det, når det føles helt perfekt for dig? Registrer den fornemmelse og læg tøjet på plads igen. 

Derefter laver du samme øvelse, hvor du forestiller dig at du tager noget tøj på du ikke føler dig tilpas i. Hvordan føles det? Er det tungt? er det spændt? gør det ondt? Er det indeni eller udenpå?

Den øvelse laver du igen, igen og igen. Disse to forskellige fornemmelser fortæller dig hvad der er rigtigt og hvad der føles godt/rigtigt eller hvad der ikke føles rart og ikke er rigtigt for dig. Øvelsen skal du tage med ud i din hverdag og prøve den af forskellige steder. F.eks. når du skal finde en parkeringsplads (mærk efter om det er den rigtige?). Prøv det af, når du skal tage nogle små beslutninger, når du skal ringe til en (er det nu?), når du skal lave aftensmad (er det den rigtige ret?). Jo mere du træner den, jo bedre bliver du til det og bliver i stand til at også bruge den til større beslutninger i dit liv.

Jeg vil også anbefale dig, at du sikrer at du har ro på når du træner brugen af din intuition. Det kan nemlig være rigtig svært at høre din intuition, hvis det går for stærkt.